Naalakkersuisoq: Mangel på lærere ved færre elever pr. klasse

Der vil være flere udfordringer, hvis færre elever pr. skoleklasse skal gennemføres, siger naalakkersuisoq for uddannelse Ane Lone Bagger.

På billedet ses naalakkersuisoq for uddannelse Ane Lone Bagger (S)
Offentliggjort

- I dag er der allerede lærermangel rundt omkring i Grønland, hvis eleverne i nogle af klasserne skal reduceres, vil der opstå yderligere lærermangel. Derfor skal det nøje vurderes, om det vil gavne eleverne fremadrettet.

Det siger for kultur, uddannelse og kirke Ane Lone Bagger (S) til Sermitsiaq.AG.

Sidste måned skrev Sermitsiaq.AG artikler, hvor elever og lærere på Atuarfik Samuel Kleinschmidt har været begejstrede over færre elever pr. klasse, da skolebørnene kom tilbage efter coronakrisen.

Her blev der blandt andet fortalt, hvordan læringsniveauet er hævet i timerne, efter eleverne er blevet færre pr. klasse.

Klasserne kan deles op

Ane Lone Bagger påpeger også, at Inatsisartut godkendte forslaget om den kommende revision af folkeskoleloven. Her pålægges Naalakkersuisut at skabe mulighed for, at der fremover maksimalt må være 18 elever per klasse i folkeskolen.

- Men vi skal også huske på, at kommunerne kan sætte grænser for antallet af eleverne, og at det lovgivningsmæssigt er muligt, at dele klasserne op. Samtidig kan skolerne selv vælge at have flere lærere pr. klasse, fremhæver Ane Lone Bagger.

Undersøge i gang

Hun påpeger også, at gennemsnittet på eleverne pr. klasse på landsplan er omkring 10 til 18, mens gennemsnittet i Nuuk er 16-23 elever pr. klasse.

- Uddannelsesstyrelsen er ligeledes i gang med en undersøgelse af, hvordan børnene har oplevet deres skolegang under coronakrisen. Vi ser frem til at se resultatet af undersøgelsen, lyder det fra Ane Lone Bagger.

Læs artikler om emnet her:

Powered by Labrador CMS