Ph.d-studerende: Færre elever pr. klasser er ikke nødvendigvis svaret

Folkeskoleeleverne rundt omkring i Grønland har fået en ny hverdag, da de kom tilbage på skolebænken efter coronakrisen.

Elever og lærere på Atuarfik Samuel Kleinschmidt har været begejstrede over ordningen om færre elever pr. klasse, siden de kom tilbage, som Sermitsiaq.AG har skrevet.

Louise Pindstrup Andersen, der er ph.d.-studerende på Institut for Læring ved Ilisimatusarfik, advarer mod at forenkle problemstillingen.

Små klasser og læring

- Artiklerne har gået på, at eleverne føler de lærer mere, og der er mere ro nu, og derfor konkluderes det, at klasserne er for store. En gammel debat tages op igen, nemlig hvorvidt, der skal laves klassekvotienter, så der ikke er for mange elever samlet i én klasse. Og det er her vi skal passe på. Vi skal passe på, at vi ikke forsimpler problemstillingen om elevers læring og trivsel, påpeger Louise Pindstrup Andersen, der er i gang med skrive sin ph.d., med titlen 'The School Designing Teaching towards Progressing Pupils to a Youth Education Programme'. Hun forsøger med sin afhandling at kortlægge, hvad eleverne laver inde i klasseværelset, ved at følge dem tæt, når de er i skole.

Elever på ASK: Vi lærer meget mere nu

Hun peger på den seneste internationale forskning, der viser, at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem små klassestørrelser og elevers læring.

- Der er ikke foretaget forskning på området i Grønland, så om det er anderledes her, kan vi ikke med sikkerhed vide. Den eksisterende forskning fokuserer primært på betydning af klassestørrelse og læring, så klassestørrelse og trivsel kan godt have en betydning. Men pointen er, at vi ikke med sikkerhed kan sige hverken det ene eller det andet. Derudover skal vi huske, at der er mange klasser i landet, hvor der er færre end 20 elever, og hvor der stadig rapporteres om udfordringer i forhold til trivsel og læring, fremhæver hun.

Mange ting kan have indflydelse

I stedet for at fokusere på klassestørrelsens betydning er den ph.d.studerende nysgerrig på, om der er andre ting, som har betydning for elever og læreres umiddelbart positive udmeldinger:

Folkeskolelærere: Coronakrisen hæver niveauet markant

- Eleverne har været ”fjernundervist” i en måned, og er nu igen kommet tilbage til deres venner og lærere. De går kun i skole halvdelen af tiden (om formiddagen, eller eftermiddagen), og de er mere udenfor i undervisningstiden. Den nye skolehverdag ser altså meget anderledes ud nu, end den gjorde før Covid-19 brød ud. Mange af disse ændrede forhold kan have indflydelse på den bedre trivsel.

Skal ikke drage konklusioner

Hvis man derfor konkluderer på baggrund af de nuværende erfaringer, med hensyn til mindre klasser, vil der stadig ikke være en faglig begrundelse for, at det virker, påpeger Louise Pindstrup Andersen.

Mor til elev: Min søn er i stor fremgang

- Samtidig forsimples problemstillingen om elevers læring og trivsel til at blive et spørgsmål om klassestørrelse i stedet for at være det, det er: en pædagogisk og undervisningsmæssig, faglig problemstilling. Faren ved dette er, at man tror et ”easy fix” (mindre klassestørrelser) kan løse problemet.

- Misforstå mig ikke Jeg mener bestemt vi skal lytte, når elever, lærere og forældre kommer med så positive udtalelser. Jeg har også selv set, hvordan det kan have markant indflydelse på elevers adfærd, når klasserne bliver mindre, og elev-sammensætningen dermed ændrer sig. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de lærer mere. Derfor skal vi passe på at drage den konklusion, at det ”bare” handler om klassestørrelser, lyder det fra Louise Pindstrup Andersen.