Gå til hovedindhold

Mangel på arbejdskraft koster kommunerne verbale klø

Kommunerne er udfordret i forhold til at leve op til love og regler, der skal beskytte udsatte børn. Ifølge en forsker skyldes det i høj grad mangel på fagligt kvalificeret arbejdskraft.

I årevis har skiftende kommuner fået verbale klø i den offentlige debat, når den ene rapport efter den anden har konstateret, at den og den kommune ikke lever op til lovgivningen, som politikerne inde i Inatsisartut har vedtaget.

Anderledes forholdt det sig ikke, da Ombudsmandens årsrapport blev behandlet i Inatsisartut i sidste uge. Rapporten remser blandt andet en række sager op, hvor kommuner ikke har levet op til lovens bogstav inden for socialområdet. 

Det gav frustrationerne frit løb blandt flere Inatsisartut-politikere.

LÆS OGSÅ: Udvalg: Det mest grundlæggende krav overholdes ikke


Sermitsiaq.AG har spurgt sociolog og leder af Ilisimatusarfiks Center for Arktisk Velfærd, Steven Arnfjord, hvorfor historien gentager sig med hensyn til kommunernes vanskeligheder:

- Den sociale lovgivning afspejler en vision om, at vi ude i kommunerne fagligt kan følge op og få lavet handleplaner og så videre til støtte for børn og andre borgere. Men det kræver uddannet fagpersonel, og det er der mangel på, siger Steven Arnfjord.

Kompliceret lovgivning stiller krav

Forskeren uddyber, at manglen på arbejdskraft gør sig gældende i selv større byer som Maniitsoq og Sisimiut for slet ikke at tale om Tasiilaq på Østkysten. Kommer man ud i de mindre bosteder, står det endnu værre til.

Manglen på faglighed bliver et problem, når ny og måske kompliceret lovgivning skal administreres. Inden for de senere år har landspolitikerne vedtaget lovgivning såsom en ny børnelov og en ny lov om støtte til personer med handicap.

LÆS OGSÅ: Indsats for udsatte børn: Mangelfuld statusrapport

Steven Arnfjord siger, at lovene på papiret rummer rigtig gode intentioner og fremskridt. Men at have lavet en fin lov frikender ikke politikerne i Inatsisartut for ansvar, når det gang på gang kommer frem, at kommunerne har svært ved at overholde lovene:

- Her kan man tale om det, der kaldes systemisk overgreb. Det handler om, hvordan det politiske system er medvirkende til, at borgerne ikke får tilstrækkelig uddannelse til at løfte velfærdsniveauet og eksempelvis drive kommunerne og løfte deres lokalsamfund.

Nødvendigt med fokus på livslang læring

Steven Arnfjord uddyber, at læring i voksenlivet handler om fokus på et såkaldt parallelt uddannelsessystem. Det kan være sådan noget, som biblioteker har åbent, når folk har fri, at man kan tage uddannelser online og uden for almindelig arbejdstid.

- Fokus på livslang læring bør være helt centralt, siger han og fortsætter:

- Med mindre man fikser det helt grundlæggende problem som mangel på arbejde i visse mindre byer og hvorledes vi rekruttere kompetente socialfaglige medarbejde og fastholder dem, så er det, de laver i kommunerne, ren symptombehandling, lyder det fra Steven Arnfjord.

LÆS OGSÅ: Socialrådgivere bekymrer sig over de socialt udsatte børn


Under debatten i Inatsisartut om ombudsmandens rapport lød det blandt andet således fra Naleraqs Jens Napaattooq.

- Det er gentagelse på gentagelse i rapporterne.

Anbefaler forkus på uddannelse og reformer

- Det er anstrengende læsning, og beretningen er blevet taget til efterretning år efter år. Vi bliver nødt til at tage det mere alvorligt, sagde Jens Napaattooq.

Hvis politikerne er trætte af at læse om gentagelserne, er Steven Arnfjords gode råd, at de må tage arbejdshandskerne på og i gang med et langt sejt træk:

LÆS OGSÅ: Anbringelser og hjemgivelser af børn skal undersøges


- Mange af politikerne i Inatsisartut er jo garvede politikere, der har været med i masser af år. De kender udmærket problemerne.

- Det store fiks hedder uddannelse og en revision af socialområdet med øget økonomisk tilskud, så arbejdsløse borgere ikke ender i kronisk fattigdom. Det er ikke bare noget, man lige gør. Det kræver vedvarende politisk opmærksomhed, siger Steven Arnfjord.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER