kommunalvalg 2017

Se hvem der vandt magten i kommunerne

Flere borgmesterposter er allerede fordelt. IA får muligvis et ekstra borgmestersæde ud over borgmesterposten i hovedstadskommunen. Det er i Qaasuitsoq Kujalleq. Kvinderne har flere steder sat sig på magten.

Asii Chemnitz Narup sidder godt fast i borgmesterstolen i hovedstadskommunen.

IA-borgmesteren Asii Chemnitz Narup fra Kommneqarfik Sermersooq fortsætter i borgmesterstolen i fire år mere i hovedstadskommunen. Med 2259 personlige stemmer var hun en klar vinder, og kan fortsætte i borgmesterembedet i en tredje valgperiode.

Læs også: Asii satte alle til vægs

Dermed lykkedes det ikke Siumut-kandidaten Martha Lund Olsen at vriste Asii fra den prestigefyldte post, men Martha Lund Olsen kommer dog ind i kommunalbestyrelsen som en klar toer med 482 personlige stemmer efterfulgt af Nivi Olsen fra Demokraterne, der fik 467 stemmer.

Martha Lund Olsen oplyser, at hun vil fortsætte som medlem af Inatsisartut og håber at få indflydelse i kommunens socialudvalg.

Kommune Kujalleq

I Kommune Kujalleq blev den store overraskelse Kiista P. Isaksen, Siumut, der overhalede borgmester Jørgen Wæver Johansen i antal personlige stemmer. Hun fik 456 personlige stemmer mod Jørgen Wæver Johansen "kun" fik 266 stemmer.

Læs også: Den store overraskelse i Kommune Kujalleq

Dermed kan formanden for Udvalget for Teknik og Miljø og medlem af Børne- og Kulturudvalget sætte sig i borgmesterstolen. Forud for valget troede man, at valget ville være en kamp mellem de to siumutter Jørgen Wæver Johansen og Simon Simonsen, hvor kun 15 personlige stemmer adskilte de to fra topposten. Simon Simonsen opnåede 212 personlige stemmer ved dette års valg.

IAeren Stine Egede fik 313 personlige stemmer.

Qeqqata Kommunia

I Qeqqata Kommunia har Siumuts Malik Berthelsen fået flest personlige stemmer i Sisimiut, og kan han sætte sig i borgmesterstolen.

Læs også: Malik Berthelsen får flest personlige stemmer i Sisimiut

Han overtager borgmesterstolen fra Hermann Berthelsen, der ikke er stillet op til valget.

Qaasuitsoq Kujalleq

Ane Hansen fra IA bliver efter alt at dømme den næste borgmester i Qaasuitsoq Kujalleq. Hun blev topscorer med 350 personlige stemmer. Hun skal dog igennem en forhandling og have støtte fra et andet parti, før hun kan sætte sig i borgmesterstolen.

Læs også: Ane Hansen den store topscorer

Peter Olsen fra IA fik ellers flere stemmer end Ane Hansen i Aasiaat, men Ane Hansen havde til gengæld hentet flere stemmer i andre byer. Peter Olsen fik i alt 320 stemmer, mens Jess Svane fra Siumut fik 185 stemmer.

Qaasuitsoq Avannarleq

I nordkommunen afgøres det først i løbet af onsdagen, hvem der sætter sig i borgmesterstolen i det nye år. Siumut kunne ikke opnå absolut flertal og må derfor ind i en forhandlinger med andre partier. Forhandlingerne kan trække ud, så det er meget usikkert, hvornår vælgerne får kendskab til, hvem der besætter borgmesterstolen. Men det bliver med sikkerhed en Siumut-politiker.

Læs også: Qaasuitsoq Avannarleq: Dramaet fortsætter

Landsperspektivet

Kommunalvalget gav partiet IA en klar fremgang på 4,6 procent, mens Siumut fik en lussing af vælgerne og gik 6,0 procent tilbage. Demokraterne gik 1,8 procent frem, mens Atassut blev reduceret med 1,1 procent. Partii Naleraq blev for første gang noteret til et kommunalvalg og mønstrede 4,6 procent af stemmerne på landsplan. Procenterne refererer til kommunalvalget i 2013.

Læs også: IA den store vinder - smæk til Siumut

Powered by Labrador CMS