Siumut
Lokalafdeling: Manglende realiseringer kan koste Kim Kielsen formandskabet
Anlægsarbejdet ud på kysten er ikke påbegyndt, og det er grunden til, at der er splid i Siumut, siger formand for Siumuts lokalafdeling i Ilulissat, Bernhardt Olsen. Det kan koste dyrt for Kim Kielsen, siger han
- Inatsisartut har allerede besluttet, at anlægsarbejdet skal spredes ud på kysten. Men Siumut Ilulissat mener, at nuværende Naalakkersuisut er langt fra at realisere dette.
Sådan siger formand for Siumuts lokale afdeling i Ilulissat, Bernhardt Olsen. Han siger samtidigt, at der ikke er magtkampe i partiet, men at spliddet skyldes, at Naalakkersuisut har været for langsomme til at realisere deres målsætninger.
Læs: Lars-Emil Johansen langer ud efter Kim Kielsen
Forstår splittelse i partiet
- Spliddet skyldes ikke på grund af Lars-Emil Johansen. Formanden for Naalakkersuisut (Kim Kielsen red.) har ikke påbygyndt sit arbejde med at sprede anlægsarbejdet i kysten, og det er det, der splitter partiet, og det er forståeligt, siger Bernhardt Olsen i en pressemeddelelse.
Og han håber på, at lufthavnsudvidelsen i Ilulissat begynder snart.
- Når lufthavnen i Ilulissat er blevet udvidet, vil det gavne hele Diskobugten, erhvervsmæssigt.
- Vi arbejder os hen mod økonomisk uafhængighed, og man ved allerede, at vi vil tjene masser af penge, på grund af lufthavnen i Ilulissat. Derfor kan vi forstå uenigheder i partiet, da Naalakkersuisut ikke har gjort nok for at realisere deres planer, fremhæver Bernhardt Olsen.
Læs: Kielsen føler sig snigløbet af Lars-Emil
Kan koste formandskabet
Befolkningen kan ikke blive ved med at vente. Og det kan koste formandskabet i Siumut, siger han.
- Vi kan ikke blive ved med at vente lufthavnsudvidelsen i Ilulissat. Hvis tingene ikke ændrer sig i de kommende måneder, vil det være meget usandsynligt, at formanden for Siumut (Kim Kielsen red.) fortsætter som partiformand, lyder det fra Bernhardt Olsen.
Partiet holder landsmøde til sommer.
Læs: Nu slås de åbenlyst i Siumut
Læs: Siumut-kandidat glæder sig over intern strid