Uddannelsesreform: Anbefalinger godkendt af Naalakkersuisut

En lang række anbefalinger, der skal give et fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem er nu afleveret til og godkendt af Naalakkersuisut.

En rapport "Et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem" er netop overdraget og godkendt af Naalakkersuisut.

Rapporten har en lang række anbefalinger for at løfte og forbedre uddannelsessystemet helt fra folkeskolens 1. klassetrin til de videregående uddannelser og efteruddannelser, er nu godkendt af Naalakkersuisut.

Godkendelsen kommer tre måneder efter, GE har kritiseret udarbejdelse af rapporten for at være langsommelig.

Arbejdsgruppen, som blev nedsat tilbage i slutningen af 2017 har været to år undervejs med at analysere og med projektudvikling indenfor området.

Det var ikke kun GE, der kritiserede rapportens indhold. Også IMAK har kritiseret rapporten for at skabe ekstra papirnusseri, da arbejdsgruppen anbefalinger skal munde ud i flere arbejdsgrupper, der skal fokusere på specifikke anbefalinger.

Den daværende Naalakkersuisoq for uddannelse Ane Lone Bagger forsvarede dog rapporten, og mente, at noget af arbejdet kan igangsættes for at forbedre systemet.

Løft i uddannelsen

Anbefalingerne strækker sig fra et fald af timetal til elever, ændring af trintestenes placering mellem klassetrin og fokus på efteruddannelsesmuligheder for skoleledere samt en lang række anbefalinger på andre dele af uddannelsessystemet.

- De samlede anbefalinger er spændende læsning med mange gode forslag. Forslag, hvor det er tydeligt, at erfaringerne fra de forskellige dele af uddannelsessystemet har været i spil. Jeg ser frem til, at en række af disse initiativer medvirker til en positiv udvikling af vores uddannelsessystem, udtaler fungerende naalakkersuisoq for uddannelse, Karl-Frederik Danielsen.

Næste skridt er igangsætte flere arbejdsgrupper, der skal bearbejde og føre arbejdsgruppens anbefalinger til livs.

Disse omhandler samlet:

  • Kvalitativt løft af folkeskolen
  • En større diversitet i ungdomsuddannelserne, der kan rumme flere forskellige slags elever og studerende
  • Øget afklaring, støtte og vejledning via udvikling af vejledningsområdet
  • Bedre uddannelsestilbud decentralt via fjernundervisning
  • Øget samarbejde og ressourcedeling via Uddannelsesfællesskaber
Powered by Labrador CMS