Tuukkaq kan have fabrik klar i Tasiilaq i 2024

Det kræver en bæredygtig forretningsplan, en trawler på grønlandske hænder og en fabrik til indhandling i Øst- eller Sydgrønland at få tildelt nye torskekvoter til en værdi på mere end 200 millioner kroner. Naalakkersuisut har åbnet op for to nye aktører, der skal konkurrere om at få fingre i kvoterne med den begrundelse, at de har søgt om kvoter sidste år.

For nyligt kunne Sermitsiaq.AG fortælle, at Royal Greenland har købt sig ind i det ene af de to selskaber Tuukaaq, hvor Carl Christensen er en af ejerne, der er i spil til nye kvoter.

Jens-Frederik Nielsen: Hvorfor skal nye aktører have ubæredygtige kvoter?

Det har blandt andre Demoraatits formand Jens-Frederik Nielsen stillet spørgsmål til i flere omgange. Han forstår ikke, at der skal uddeles flere kvoter, når det ikke er bæredygtigt i forhold til den biologiske rådgivning.

Han vil også vide, hvorfor der skal gives kvoter til nye aktører og han mener ikke, at de to selskaber er nye aktører da flere af ejerne bag selskaberne i forvejen driver fiskeri – nogle også torskefiskeri på østkysten.

De ved hvad de laver

Carl Christensen forklarer til Sermitsiaq.AG, hvorfor de har taget Royal Greenland med i ejerkredsen.

- Vi fandt det bedst, at tage Royal Greenland med, da de allerede har en fuldstændig plan for en fabrik i Tasiilaq. Fabrikken kan stå klar til brug i 1. kvartal 2024.

Royal Greenland melder sig i kampen om nye torskekvoter i Østgrønland

En af betingelserne for at få de nye kvoter er, at man skal udvikle nuværende eller nye muligheder for indhandling i Syd- eller Østgrønland.

- Fabrikken kommer til at koste godt 30 millioner kroner, så det er ikke en lille investering, men til gengæld er den velovervejet, velplanlagt og velplaceret lige ved Tasiilaq havn, hvor arealtildeling og byggeplaner er fuldendt.

Royal Greenland driver i dag fiskefabrikker flere steder i landet og deres ekspertise kan komme til gavn i den nye fabrik i Tasiilaq, understreger Carl Christensen.

- Royal Greenland kan som partner, udover at komme med en nøgleklar plan for en fabrik, også sørge for, at der findes de helt rigtige medarbejdere, der kan sikre en helårsproduktion. Det er uden sammenligning Royal Greenland, der har mest erfaring i landproduktion i byer og yderdistrikter i Grønland.

Kvoterne opvejer udsigter til underskud

Carl Christensen kommer til at stå for 60 procent af investeringerne i den nye fabrik, mens Royal Greenland står for 40 procent. For ham har det været vigtigt, at den skulle ligge i Østgrønland, da Sydgrønland allerede har flere indhandlingssteder.

- Fabrikken skal komme Tasiilaq by til gode i form af de arbejdspladser, der virkelig mangler i byen. Ikke alene vil der skabes ny arbejdspladser, men det vil også betyde, at flere kan begynde en tilværelse som fiskere, samtidig med at de også ernære sig som fangere.

Carl Christensen erkender, at selve landfabrikken ikke vil være rentabel i nogle år, fordi den vil have kapacitet til at producere ganske store mængder, men at fiskerikapaciteten i og omkring Tasiilaq fortsat er ret begrænset. Det opvejes dog af de nye torskekvoter, som kan indbringe en pris på godt 200 millioner kroner.

Kvoter fra Dorhn Banke

Den anden aktør i Norsaq ApS ejes af flere fiskere fra Uummaannaq og Kim Høegh-Dam. Han har ifølge Sertmitsiaq.AG’s oplysninger også været i dialog om indkøb af en trawler til formålet.

Naalakkersuisut sætter 7000 tons torsk på højkant

Carl Christensen understreger, at de fleste af de nye kvoter er på Dorhn Banke, som ikke skal sammenblandes med de kvoter, der er i Øst- og Sydgrønland, som har sin egen biologiske rådgivning.

- Islændinge fisker mere end 200.000 tons torsk årligt, deriblandt disse torsk der kommer fra Grønland. Derfor er ikke noget til hinder for, at man tillader fiskeriet i Dorhn Banke, at udgøre en væsentlige større mængde end de 8% det hidtil har været i forhold til det islandske fiskeri, eftersom det bør betragtes som fællesbestand med Island.