Jens-Frederik Nielsen: Hvorfor skal nye aktører have ubæredygtige kvoter?
Jens-Frederik Nielsen (D) undrer sig over udsigten til, at en ny aktør indenfor torskefiskeriet kan se frem til en kvote på mere end 7000 tons ved Østgrønland i år. Derfor har han stillet en række §37 spørgsmål om sagen.
Demokraatits medlem af Inatsisartut Jens-Frederik Nielsen undrer sig over Naalakkersuisuts udmelding i forbindelse med kvotetildeling på torsk for 2023.
Der er nemlig afsat en reserve på 7.515 tons til en af to nye aktører som frem til 31. marts kan fremkomme med informationer om blandt andet ejerforhold, fartøj, fiskeriplaner, budgetter med videre for at få tildelt kvoten.
Ud over ovenstående indgår der også et krav om at fremlægge planer om udvikling af nuværende eller fremtidige indhandlingsmuligheder i Syd- eller Østgrønland.
- Fremgangsmåden undrer mig, da jeg kan se på kvotetildelingerne, at de eksisterende aktører har enten de samme eller reducerede kvoter på torsk., skriver Jens-Frederik Nielsen med sine spørgsmål.
Dårlig timing
Han mener på den baggrund ikke at det umiddelbart virker til, at tidspunktet er rigtigt til at invitere nye aktører ind i torskefiskeriet.
- Jeg vil i den forbindelse påpege, at et af kriterierne for kvotetildeling er, at der ikke tildeles kvote til helt nye aktører, medmindre disse kan sikre et helt års økonomisk bæredygtigt fiskeri samt at kvoter i første omgang fordeles til eksisterende aktører, der kunne have behov for yderligere kvoter.
Han mener, at Naalakkersuisuts fremgangsmåde synes at være i uoverensstemmelse med Naalakkersuisuts egne kriterier i denne sag.
Naalakkersuisut oplyser i sit svar at det er i forbindelse med at TAC for havgående torsk i Østgrønland er steget med 5515 tons at naalakkersusiut ønsker at se om der er mulighed for at en ny aktør kunne få tildelt kvoter efter at nogle nye aktører har søgt om kvoter i området.
Ikke besluttet noget endnu
Nalakkersuiut understreger, at der endnu ikke er taget beslutning om tildeling af kvoter til en ny aktør, men at muligheden tager afsæt i §12 i bekendtgørelse 47 af 18. december 2020 om licens og kvoter.
I ejerforholdende for de to nye aktører fremgår det, at en del af ejerkredsen i begge selskaber allerede er en del af fiskeriet.
Men Naalakkersuisut skriver i svaret at ved nye aktører menes der ” en person eller et selskab, der ikke har haft tilsvarende licens til det ansøgte fiskeri i det forudgående kvoteår”
Jens-Frederik Nielsen mener ikke, at en ny aktør kan være en aktør, der allerede er involveret i det havgående fiskeri. Derfor spørger han om naalakkersuisut mener de to selskaber Norsaq Aps og Tuukkaq Traql er nye aktører.
- De to nye selskaber er nye aktører, der ikke er involveret i fiskeri efter andre arter, lyder svaret.
Flere spørgsmål sendt afsted
Nu vil Jens-Frederik Nielsen så gerne have svar på, om Naalakkersuisut har gennemført beregninger, der entydigt viser, at der er plads til nye aktører i det havgående fiskeri efter torsk og om Naalakkersusiut har været i dialog med eksisterende aktører før de har besluttet at invitere nye aktører ind.
Han påpeger også, at Den biologiske rådgivning for det havgående fiskeri efter torsk i Østgrønland er på 8.460 tons og at rådgivningen bliver markant overskredet (alene reserven til ny aktør er på 7.515 tons).
Han vil derfor vide, hvad årsagen er til denne markante overskridelse af den biologiske rådgivning og om Naalakkersuisut betragter fiskeriet efter torsk som bæredygtigt.