Tidligere NCD-direktør: Tilbud om omstridt finansiering var på plads

Den tidligere direktør bryder nu tavsheden efter sin fratræden fra Siorarsiorfik - Nuuk City Development (NCD) i midten af maj.

Jens B. Frederiksen mener, at Kommuneqarfik Sermersooq tegner et forkert billede af, at selskabet var på vej mod konkurs.

Kommunen og revisor har tidligere anført, at selskabet ikke havde midler til at betale for de byggerier, som NCD stod for - mest markant skolebyggeriet i centrum af Nuuk til omkring 700 millioner kroner - derfor er NCD nu nedlagt, og kommunen er selv gået i gang med at finde pengene.

Men det er ikke det fulde billede ifølge Jens B. Frederiksen. Han fortæller, at selskabet havde en finansieringsplan for samtlige byggerier klar - herunder en tilkendegivelse fra et realkreditinstitut i Danmark, der var klar til at gå ind i projekterne.

Lejekontrakter kom ikke på plads

Det eneste NCD manglede var underskrevne lejekontrakter på byggerierne. Med de lejekontrakter i hånden kunne NCD finansiere projekterne, hævder direktøren, hvilket også tidligere er blevet bekræftet af kommunens forvaltning.

- Det er der blevet rykket for overfor kommunen flere gange, men kommunen har aldrig fået godkendt lejekontrakterne af Selvstyret, siger Jens B. Frederiksen.

Efter NCD-kaos: Sermersooq vil låne 1,25 milliarder kroner

Lejekontrakterne var essentielle for NCD's forretningsmodel, som overordnet set gik ud på, at bygge skole, daginstitutioner og en brandstation, som selskabet skulle leje ud til kommunen. Lejekontrakterne skulle således fungere som sikkerhed overfor kreditorerne.

Det har desuden givet udfordringer for NCD, at kommunen ikke har overholdt sin del af aftalerne med hensyn til finansieringen. Det var nemlig planlagt, at der skulle laves en upfront betaling på anlægsprojekterne i NCD på en tredjedel af prisen - men pengene kom aldrig fra kommunen:

230 millioner manglede

- I forhold til skolen var det omkring 230 millioner kroner. Dertil kommer mindre beløb fra brandstationen og nogle daginstitutioner.

- I løbet 2021 forsvandt de upfront-betalinger. Det var ensidigt fra kommunen, at man meddelte, at man ikke havde lavet opsparinger til upfront-betalinger, fortæller Jens B. Frederiksen.

Derfor måtte NCD ud og lave en ny plan med højere lånebeløb, hvilket de manglende lejekontrakter satte en stopper for:

- Der, hvor skoen trykker, er, at kommunen aldrig fik godkendt lejekontrakterne i Selvstyret, siger Jens B. Frederiksen.

Stolt af resultater

Den manglende godkendelse af lejekontrakterne er også blevet påtalt i en forvaltningsrevision af boligområdet i Kommuneqarfik Sermersooq.

Jens B. Frederiksen siger, at tingene er kørt efter bogen i NCD, og at han er stolt over, hvad selskabet formåede i sin relativt korte levetid på lidt over fire år.

Efter møgsager: Kommune vil lægge NCD i graven

- Jeg var direktion, men det er lavet i tæt samarbjede med mine medarbejdere og Deloitte i København. Alle forretnings- og finansieringsplaner er godkendt af bestyrelsen, og det samme var igangsættelsen af byggerierne.

- Jeg er utrolig stolt af, hvad vi har opnået på fire år, og alt er sket efter ønske fra kommunen, siger han og understreger samtidig, at han ikke udtaler sig om indholdet af hans fratrædelsesaftale med kommunen, fordi han har tavshedspligt omkring den.

Fik kritik af konstruktion

Det er vigtigt for Jens B. Frederiksen at understrege, at NCD gjorde som aftalt med ejerne i kommunen. Ifølge direktøren blev overslag på byggeprojekterne og licitationsresultater således godkendt af Kommuneqarfik Sermersooq.

Ligesom selskabet låneaftaler blev godkendt i kommunens økonomiudvalg.

I en forvaltningsrevision af boligområdet i Kommuneqarfik Sermersooq blev der påpeget adskillige problemer i det formelle forhold mellem kommunen og NCD. Revisor påpegede desuden, at det var risiko for sammenblanding af interesser, når kommunaldirektøren samtidig sad som formand for NCD's bestyrelse.

Sermitsiaq.AG arbejder på en kommentar til sagen fra Kommuneqarfik Sermersooq.

Revisor: Problematisk at NCD-projekter er påbegyndt uden politisk godkendelse