landstrænerfyring

GBU: Fyret landstræner fulgte ikke sin kontrakt

Den fyrede landstræner i fodbold Tekle Ghebrelul har ikke fulgt kontrakten med forbundet. Derfor blev han fyret, siger den nye formand for GBU Gert Fleischer

- Tekle Ghebrelul har ikke fulgt sin kontrakt som landstræner, derfor blev han fyret, siger GBU-formand Gert Fleischer
Offentliggjort

- Det hele startede tilbage i 2015, da bestyrelsen gav Tekle Ghebrelul en mundtlig advarsel ved Grønlandsmesterskaberne i fodbold for hans alt for voldsomme adfærd ved en kamp, siger Gert Fleischer, der nu er formand for Grønlands Boldspil-Union, efter at John Thorsen sidste torsdag forlod sin post som formand i konsekvens af, at han kom i mindretal, da flertallet i bestyrelsen ville fyre landstræneren.

Læs også: GBU risikerer at miste sponsorstøtte

Gert Fleischer forklarer, at den tidligere landstræner ikke har overholdt sin kontrakt, da han opsøgte pressen først uden at meddele bestyrelsen i GBU om Snapchat-episoden.

- Tekle Ghebrelul har ikke overholdt sin kontrakt, derfor reagerede bestyrelsen og fyrede ham, siger han.

Bundet i en kontrakt
- Men har landstræneren ikke ytringsfrihed?

- Jo, en landstræner har ytringsfrihed som alle andre. Men landtræneren skal være opmærksom på, at han er bundet til en kontrakt. I sager med indblandelse af GBU, skal landstræren først infomere bestyrelsen, før han tager en kontakt til pressen. Selv os, der er medlemmer af bestyrelsen, må ikke gå ud i pressen og fortælle om episoder, før vi har informeret det til bestyrelsen, forklarer Gert Fleischer.

Læs også: Landstræner i futsal stopper: Jeg har ikke tillid til GBU

- Så, Tekle Ghebrelul burde have fulgt sin kontrakt?

- Ja. Men her vil jeg så sige, at jeg har fået indsigt af Tekles kontrakt for få dage siden. For et par dage siden vidste jeg ikke, hvordan hans kontrakt så ud. Briefing mellem bestyrelsen og trænerstaben har ikke været godt nok. Der har været dårlig kommunikation i GBU, erkender Gert Fleischer.

For voldsomt temperament
- Har GBU et regelsæt over, hvordan en landstræner skal opføre sig?

- Ja, der er regelsæt for, hvordan en landstræner skal opføre sig. Reglen gælder det samme for spillerne, landstrænerne og bestyrelsesmedlemmerne. GBU har også en regel om, at hvis man opfører sig usportstligt, kan man blive fyret fra sin stilling.

Læs også: GBU-formand trækker sig efter fyring af landstræner

- Jeg vil også fremhæve, at man ikke kan nå højere op trænermæssigt i Grønland, hvis man er landstræner i fodbold. Det er derfor også påkrævet, at man viser god opførsel. Og Tekle Ghebreluls opførsel i Maniitsoq ved futsal-GM i foråret var fuldstændig uacceptabel. Tekle Ghebrelul burde have ignoreret barnet, der provokerede ham og kaldte ham for "idiot". Opførslen i Maniitsoq viser bare, at han ikke kan styre sit temperament, da han konfrontrerede barnet. Vi er ikke mod hans person, men nogle gange viser han sit store temperament, der er fuldstændig uacceptabel, fortæller den nye GBU-formand.

- Hvor har I fået informationer om de ting, der skete i Maniitsoq?

- Vi har fået masser af informationer. Flere borgere har henvendt til os, og de har forklaret Tekle Ghebreluls voldsomme reaktion af at blive provokeret af et barn.

Læs også: Landstræner i chok: Jeg er fyret

- Fyringen af Tekle Ghebrelul har intet med hudfarve at gøre. GBU er beskyldt for mange ting i de seneste dage, og jeg kan garantere for, at anklagerne ikke passer. Vi er ikke racister, lyder det fra Gert Fleischer.

Powered by Labrador CMS