Genvariant har hjulpet grønlændere til at overleve

Rs80356779 er betegnelsen for en gen-variant, som i årtusinder har haft en væsentlig betydning for, at mennesker har kunnet leve under de forhold, der byder sig, når man bor i Grønland.

Gen-varianten har indflydelse på fedtforbrændingen. Den gør det antageligvis lettere at leve af en kost, der består af meget fedt og protein og meget lidt kulhydrat, sådan som kosten i Grønland traditionelt har været.

Resultat fra studie

Det viser de første resultater fra et stort GWA-studie (Genome Wide Assosiation Study), som forskere på Statens Serum Institut har foretaget. Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Circulation Cardiovascular Genetics.

- Vi har identificeret denne genetiske variant, som påvirker stofskiftet af fedtsyrer specielt i den grønlandske befolkning. Det der er særligt ved varianten er, at den kun findes i Inuitbefolkninger, der traditionelt bor i Grønland, Alaska, Canada og omkring Beringsstrædet, siger Ph.d. Line Skotte, Statens Serum Institut, der er hovedforfatter på undersøgelsen og fortsætter:

- I resten af verden ses den ikke. Det genetiske område, varianten sidder i, har været under selektion. Det betyder, at det sandsynligvis har været en fordel at bære den genetiske variant på et eller andet tidspunkt i de befolkningers historie.

Bedre fedtforbrænding

Genvarianten har den effekt, at kroppen bliver bedre til at forbrænde fedtsyrer og samtidig spare på kulhydraterne.

Når man har spist, forbrænder kroppen normalt først de tilgængelige kulhydrater og lagrer fedtsyrer til senere. Hvis man derimod er fastende, omsætter leveren fedtsyrerne til andre stoffer, keton-stoffer, som bl.a. hjernen kan bruge.

Når fasten afbrydes, omstiller kroppen sig lynhurtigt til igen at forbrænde kulhydrater frem for fedtsyrer. Men hos mennesker med den særlige genvariant holder kroppen ikke op med at forbrænde fedtsyrer, så snart der kommer kulhydrater på menuen.

Prøver fra 1.570 grønlændere

De nye resultater er fundet ved at analysere prøver fra 1.570 grønlændere. Der blev testet en lang række målepunkter for stofskiftet – blandt andet niveauet af fedtsyrer i blodet. Deltagernes genom blev undersøgt med genotypning, og det viste sig, at der var en sammenhæng med det at have en genetisk variant kaldet rs80356779 i genet CPT1A og blandt andet lavt niveau af poly-umættede fedtsyrer i blodet.

Genvarianten har derudover den effekt, at mennesker, der bærer den, er lavere end de der ikke bærer den. Gennemsnitligt er mennesker der har arvet CPT1A varianten fra begge forældre 4,2 cm lavere end mennesker uden.

Helt særlig variant hos grønlændere

Det viste sig også, at netop denne variant fandtes hos alle de studiedeltagere, der udelukkende havde grønlandske forfædre og altså ikke havde delvist europæisk genetisk ophav. Når forskerne ledte efter varianten i andre undersøgte befolkningsgrupper fra Europa og Kina, fandt de den ikke.

”I europæiske og asiatiske befolkninger har man undersøgt genetikken bag regulering af stofskiftet meget grundigt. Men grønlændernes forfædre har i årtusinder levet under meget særlige vilkår med hensyn til kost og klima i arktis. Og så har den grønlandske befolkning også historisk været meget lille, og det betyder, at kræfter, som påvirker genomet, kan slå meget hårdere igennem i den grønlandske befolkning. Så vi ville undersøge, hvad der er særligt i det grønlandske genom, der regulerer stofskiftet på en anderledes måde end i andre befolkninger”, fortæller Line Skotte.