Gå til hovedindhold

Selskab indsender alternativt Kolonihavn-projekt

Projektet har fokus på mad og kultur og er mere spiseligt for Nuuk-borgere, mener projektmager Kuno Fencker.

Tidligere projekter ved Kolonihavnen har mødt stor folkelig modstand, og det er også sket i et nyligt eksempel, hvor Kommuneqarfik Sermersooq har haft et projekt i høring, der rummer forslag om bed&breakfast, galleri og restaurant på stedet.

Her har borgere blandt andet lavet en underskriftindsamling imod flere bygninger ved Kolonihavnen.

LÆS OGSÅ: Borgere skriver under på en fredet kolonihavn

Nu bringer politiker og erhvervsmand Kuno Fencker et nyt projekt i spil, som han mener vil være mere spiseligt for Nuuk-borgerne.

Han fortæller, at han har haft projektet i støbeskeen de seneste tre år sammen med islandske samarbejdspartnere i selskabet Nuutoqaq Invest.

"Kolonihavn for alle"

Nuuk-firmaet Qarsoq Tegnestue har lavet tegningerne med overskriften "Kolonihavn for alle".

- Projektet går ud på at udnytte kyststien ved at udsmykke området med qajaq og andre kultursymboler. Selve bygningen skal bruges til en såkaldt food-hall, hvor entreprenører i Grønland kan komme ind og have en bås, hvorfra de kan sælge deres specialiteter. Ved bygningen skal der være at stort areal, hvor man kan sidde og nyde maden eller en kop kaffe, fortæller Kuno Fencker til Sermitsiaq.AG.

LÆS OGSÅ: Nyt stort projekt på vej ved Kolonihavnen

- Øverste sal skal være et multirum, der kan bruges til kulturelle begivenheder, og ved siden af bygningen op af fjeldet vil der være seks små iværksætterbåse, hvor iværksættere kan komme og have en lille forretning. Der vil også være en legeplads, siger han videre.

Kuno Fencker fortæller, at han har indsendt projektforslaget til kommunen i forbindelse med høringen af projektet med bed&breakfast, galleri og restaurant. I forbindelse med den type høringer, er det nemlig muligt at indsende alternative projektforslag.

Begrænset bilkørsel

- Jeg synes, vores er et bedre alternativ, der er mere spiseligt for lokalbefolkningen, fordi det er med henblik på udvikling af lokalt iværksætteri. Også fordi vi ved, hvad der mangler i Nuuk - en plads hvor man kan sidde med sine børn og nyde solen, siger Kuno Fencker.

Nuutoqaq Invest / Qarsoq Tegnestue

- Området skal desuden ikke kun være for den lokale befolkning, men for alle - det vil sige også turister og besøgende - altså et kulturelt mangfoldigt område med respekt for det gamle, siger han. Han fremhæver, at projektforslaget ikke vil føre til nævneværdigt mere trafik i området, og at der i projektet lægges vægt på vidensopbyning og støtte til Grønlandske virksomheder, som skaber arbejdspladser og skatteindtægter til samfundet.

LÆS OGSÅ: Luksushotel ved Kolonihavnen droppes

- Projektet anviser kun 8 nye p-pladser til brug for hele området. Kolonihavnen er et sårbart miljø, som vi skal værne om. Bilkørsel skal begrænses til ærindekørsel, kørsel for beboere og for svagt gående / handicappede. Trafik skal primært være gående, cyklende, og sejlende til den nye landgangsbro, står der i projektforslaget.

Skal vurderes af fra kriterier

Kommuneqarfik Sermersooq oplyser, at alternative forslag indsendt i forbindelse med høringen skal vurderes ud fra en række kriterier.

Dermed er der altså udsigt til en slags skønhedskonkurrence mellem de to projekter, når resultatet af den igangværende høring skal behandles.

Kriterierne er som følger, oplyser kommunen:

  • Ansøgers kvalifikationer / herunder rådgiveres erfaringer med projektudvikling (fysisk)
  • Arkitektonisk kvalitet – samspil med kontekst, bebyggelsesstruktur og bygninger
  • Bidrag til lokalsamfund – forøges/ forringes eksisterende kvaliteter og tilbydes nye muligheder for området/byen
  • Naturmangfoldighed og klimatilpasning – eks. biodiversitet, byrum og smeltevandshåndtering
  • Sociale aspekter – inkluderende rammer til rekreativ brug
  • Materialer – herunder klimavenlige løsninger, grøn teknologi mv
  • Grøn mobilitet – stier/ cykelstier mv
Oplad aldrig elektronik når du sover, og husk din røgalarm
Brandvæsnet i Nuuk har registreret tre brande på et halvt år, som følge af opladning af elektroniskudstyr om natten. Meldingen fra brandvæsnet er klar. Oplad aldrig dit elektroniske udstyr når du...
Trods den voldsomme orkan tirsdag d. 28. februar havde beredskabet situationen under kontrol
Der blev målt vindstød på mere end 40 sekundmeter, hvilket fik byggematerialer og andre løse genstande til at flyve igennem luften. Beredskabet stod klar til at rykke ud til de nødstedte borgere, som...
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER