Gå til hovedindhold

Luksushotel ved Kolonihavnen droppes

Ledelsen i den malaysiske hotelkæde Berjaya Corporation Berhad har besluttet at skrotte planen om at bygge et hotel ved Kolonihavnen i Nuuk.

Det har skabt voldsomme protester, at et flertal i kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq har sendt et luksushotel-projekt i høring med en placering for enden af det historiske Kolonihavnen.

Og protesterne er blevet hørt så langt væk som i Kuala Lumpur, Malaysias hovedstad, hvor hotelinvestorerne har sit hovedkvarter.

Ønsker et godt forhold til borgerne

- Vi har et ønske om at have et godt forhold til lokalbefolkningen. Det er vigtigt for os, at vi har et godt samarbejde her i Nuuk. De mange protester mod hotelprojektet ved Kolonihavnen respekterer vi, og vi har derfor besluttet og bedt kommunen om at finde et andet sted, hvor vi kan bygge et luksushotel, oplyser administrerende direktør Alex Tan Ghee Keong, Berjaya Corporation Berhad, til Sermitsiaq.AG.

- Vi har et ønske om at etablere os i Grønland, og jeg er overbevist om, at vi med vort store netværk i de asiatiske lande kan promovere den grønlandske kultur og tiltrække mange turister, forklarer Alex Tan Ghee Keong.

Gå-afstand til centrum

Forvaltningen for Anlæg og Miljø er gået i gang med at finde en ny placering, og forventningen er, at de malaysiske investorer kan tilbydes en ny grund i løbet af januar.

- Vi er naturligvis interesseret i at ligge tæt på såvel Godthåbsfjorden som byen. Det er vigtigt, at vi er placeret et sted, hvor der kun er gå-afstand til centrum, siger Alex Tan Ghee Keong.

Nye arkitekttegninger

Han oplyser, at det nuværende projekt skrottes, og at arkitekterne skal begynde forfra, så projektet vil passe ind i forhold til de nye omgivelser, som kommunen måtte ende med at tilbyde. Det er imidlertid fortsat planen, at hotellet skal have en kapacitet på cirka 100 værelser og restaurant.

Oplad aldrig elektronik når du sover, og husk din røgalarm
Brandvæsnet i Nuuk har registreret tre brande på et halvt år, som følge af opladning af elektroniskudstyr om natten. Meldingen fra brandvæsnet er klar. Oplad aldrig dit elektroniske udstyr når du...
Trods den voldsomme orkan tirsdag d. 28. februar havde beredskabet situationen under kontrol
Der blev målt vindstød på mere end 40 sekundmeter, hvilket fik byggematerialer og andre løse genstande til at flyve igennem luften. Beredskabet stod klar til at rykke ud til de nødstedte borgere, som...
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER