Politik

S-politiker jubler over fyring af naalakkersuisoq

Det er helt på sin plads, at Martha Lund Olsen er blevet fyret som naalakkersuisoq, siger Kristian Jeremiassen (S)

Det er helt på sin plads, at Martha Lund Olsen er blevet fyret som naalakkersuisoq, siger Kristian Jeremiassen (S)
Offentliggjort

Som Sermitsiaq.AG skrev fredag, så har formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen (S) fyret Martha Lund Olsen som naalakkersuisoq for kommuner, bygder, yderdistrikter, infrastruktur og boliger.

- Hvis enkeltmedlemmer i Naalakkersuisut ikke leverer en indsats 100 procent, så må de forlade Naalakkersuisut, sagde Kim Kielsen blandt andet på pressemødet.

Læs: Kim Kielsen fyrer Martha Lund Olsen

Begejstret over fyring
Kommunalbestyrelsesmedlem i Qaasuitsup Kommunia, Kristian Jeremiassen (S), der tidligere på måneden har opfordret Martha Lund Olsen til at trække sig tilbage fra sin post fra Naalakkersuisut, er begejstret over Kim Kielsens beslutning.

- Formanden for Naalakkersuisut viser, at han kan se realiteterne, og viser mod for at løse problemerne, skriver Kristian Jeremiassen i en pressemeddelelse.

Læs: Opfordring: Naalakkersuisoq bør trække sig tilbage

Lytter til borgerne
Han er ikke i tvivl om, at Martha Lund Olsen blev fyret på grund af hendes håndtering af det kritiserede servicekontrakter på trafikområdet.

Dog sagde Kim Kielsen under pressemødet, at årsagen til Martha Lund Olsens exit er, at hun har planer om at stille op til kommunalvalget i Kommuneqarfik Sermersooq.

- Jeg er fortrøstningsfuld over, at have en leder som Kim Kielsen. Her viser han, at han kan lytte til borgerne. Nu håber jeg på, at de trafikale problemer, især i Diskobugten og Sydgrønland, nu kan løses, lyder det fra Kristian Jeremiassen.

Naalakkersuisoq for Råstoffer Múte B. Egede (IA) har fået opgaven at overtage Martha Lund Olsens opgaver midlertidigt.

Læs: Martha: ”Derfor går jeg ind i kommunalpolitik”

Powered by Labrador CMS