Exit fra politik?
KNR: Jens B. Frederiksen færdig i politik - ifølge rygter
Ifølge KNR’s rygteoplysninger bliver Anda Uldum ny formand for Demokraterne. Jens B. Frederiksen er ifølge KNR’s rygteoplysninger på vej helt ud af politik
Demokraternes formand, Jens B. Frederiksen, er mere presset end nogensinde.
Således kunne Sermitsiaq.AG mandag middag fortælle, at Siumut forud for dagens ekstraordinære samling i Inatsisartut har opsagt partiets valgtekniske samarbejde med Demokraterne.
Det vides endnu ikke, hvad der er årsag til bruddet, mens det sker i disse dage, hvor Jens B. Frederiksen er under heftig kritik på grund af sit nye job som Executive Vice President i mineselskabet True North Gems Greenland A/S.
Læs "Siumut har fyret Demokraterne"
Læs "Jens. B. vil forklare sig"
Ifølge KNR’s oplysninger om rygter meddeler Jens B. Frederiksen på tirsdagens ekstraordinære møde med Demokraternes hovedbestyrelse, at han trækker sig som formand for partiet, ligesom han opgiver sin taburet i Inatsisartut.
Knr.gl skriver, at Justus Hansen fra Tasiilaq overtager Jens B. Frederiksens plads i Inatsisartut.
Læs "Atassut: Jens B. vælg politik eller erhverv"
Læs "Demokraterne Ungdom: Meget uheldigt"
Læs "Siumut hæfter sig ved Bent Olsvig Jensens fortid"
Læs "Jens B. til tops hos True North Gems Greenland"
Sermitsiaq.AG forsøger at få et interview med Jens B. Frederiksen.