mineselskab

Jens B. til tops i True North Gems Greenland

Demokraternes formand Jens B. Frederiksen er blevet udnævnt til Executive Vice President i mineselskabet True North Gems Greenland

Jens B. Frederiksen - nu også som Executive Vice President i mineselskabet True North Gems Greenland
Offentliggjort

- På vegne af True North er jeg glad for at byde Jens B. Frederiksen velkommen til vores team i Grønland. Frederiksen bringer en stor viden og erfaring i grønlandske og internationale anliggender på grund af hans fremtrædende rolle i politik og retshåndhævelse.

Sådan skriver President og CEO i True North Gems Inc., Nicholas Houghton, i en pressemeddelelse.

Det sker, fordi Jens B. Frederiksen, som bekendt også er formand for Demokraterne og medlem af Inatsisartut for partiet, er blevet udnævnt til Executive Vice President i mineselskabet True North Gems Greenland.

Vil åbne rubinmine
True North Gems Greenland har søgt om udvindingstilladelse til rubiner ved Qeqertarsuatsiaat, fordi selskabet ønsker at åbne en rubinmine i Aappaluttoq.

I forbindelse med True North Gems Greenlands borgermøder i august 2013 forsikrede direktør Bent Olsvig Jensen fra True North Gems Greenland, at der bliver fuld kontrol med de rubiner og safirer, der bliver udvundet i en kommende rubinmine i Aappaluttoq nær Qeqertarsuatsiaat. Og Grønland vil få royalty-afgifter på baggrund af ædelstenenes aktuelle værdi.

Læs "True North Gems: Grønland får den fulde skatteindtægt"

True North Gems Greenland er det grønlandske datterselskab af det canadiske mineselskab True North Gems.

Læs hele pressemeddelelsen fra True North Gems

Powered by Labrador CMS