valgteknisk samarbejde
Siumut har fyret Demokraterne
Forud for den ekstraordinære samling i Inatsisartut har Siumut opsagt partiets valgtekniske samarbejde med Demokraterne
Der er nu mere at tænke over for Demokraternes formand Jens B. Frederiksen, som i disse dage er under heftig kritik på grund af sit nye job som Executive Vice President i mineselskabet True North Gems Greenland A/S.
Læs "Jens. B. vil forklare sig"
Læs "Demokraterne Ungdom: Meget uheldigt"
Læs "Jens B. til tops hos True North Gems Greenland"
Således har Siumut meddelt Partii Inuit mandag morgen, at partiet afbryder det valgtekniske samarbejde med Demokraterne.
Det oplyser formanden for Partii Inuit Nikku Olsen til Sermitsiaq.AG.
Siumut har i samme omgang tilbudt Partii Inuit at genoptage det valgtekniske samarbejde med Siumut. Inuit Ataqatigiit er ligeledes - ifølge Nikku Olsen - blevet tilbudt et valgteknisk samarbejde.
Partii Inuit jubler
- Vi er meget tilfredse med, at Siumut afbryder samarbejdet med Demokraterne. Demokraterne har kun haft ét formål med samarbejdet, og det er få udvalgsposter, siger Nikku Olsen til Sermitsiaq.AG.
Partii Inuit vil på nuværende tidspunkt ikke tage stilling til, hvilket parti de vil indlede et valgteknisk samarbejde med.
- Vi vil først kigge på, hvad de store partier vil tilbyde. Partii Inuit har også ekstraordinær generalforsamling fra fredag. Vi mener derfor, at det er bedst, at vi venter med at tage stilling til et eventuelt valgteknisk samarbejde til forårssamlingen, siger Nikku Olsen.
Partii Inuit afbrød det valgtekniske samarbejde med Siumut kort tid efter nytår.
Læs "Demokraterne rykker tættere på koalitionen"
Læs "Jens B. fastslår: D er stadig i oppositionen"
Læs "D: Inuit Ataqatigiit vrøvler"
Det vakte stor utilfredshed hos Demokraterne Ungdom, da Demokraterne i begyndelsen af november 2013 fortalte, at partiet havde indgået et valgteknisk samarbejde med Siumut, der ville sikre Demokraterne plads i tre vigtige Inatsisartut-udvalg.
Læs "Demokraterne Ungdom: Hvad skal Demokraterne med Siumut?"
Sermitsiaq.AG forsøger at få et interview med Jens B. Frederiksen.