RAL kritiseres for dårlig dialog
Processen omkring en prisstigning på fragt sydgående har fået massiv kritik fra dem der skal betale. Men prisen er ikke det eneste problem. RAL forsøger at diktere branchen, hvordan de skal køre deres forretning, og det er utilstedeligt, mener rejerederierne.
Flere af de store rejerederier er i dialog om, hvordan de skal håndtere en prisstigning på eksportfragten. Stigningen er langt over grænsen og måden det er meldt ud på er under lavmål, lyder det.
Rederierne oplyser, at de er blevet indkaldt til møde med direktøren i Royal Arctic Line, Verner Hammeken, enkeltvis med under 24 timers varsel. Nogle med helt ned til under to timers varsel uden besked om, hvad mødet skulle omhandle.
- Det betyder, at vi ikke har haft en chance for at forberede os på den besked vi fik. Der var ikke lagt op til dialog og, blot en besked på at vi nu skal betale mere end en tredjedel mere i fragtpriser. Det virker som en panikhandling, fordi der pludselig ikke er penge nok.
Aarhus-planer er et fatamogana
Verner Hammeken afviser i et interview med Sermitsiaq.AG, at prisstigningerne er et hurtigt påfund, og oplyser at RAL har været i dialog med Naalakkersuisut om det siden sommeren 2022. Han oplyser ligeledes, at det er en nødvendighed på grund af stigende udgifter for virksomheden.
Henrik Leth og ledelserne i de andre rederier påpeger, at planen om at flytte den primære havn i Danmark fra Aalborg til Aarhus kun har bragt prisstigninger og besvær til kunderne frem til nu og at Verner Hammeken slet ikke levere på ideen om at sende varer mere direkte ud i verden.
I 2020 valgte RAL at flytte sin forretning i Danmark fra Aalborg til Aarhus som en del af en strategi om at åbne op for sejlads direkte ud i verden udenom Danmark. Men det er fortsat ikke muligt, understreger rederierne, som mener, at Verner Hammeken stikker politikerne blår i øjnene, med løfter om et åbent internationalt marked.
Uenighed om næste skridt
Man kan nemlig fortsat ikke sende noget udenom Danmark, fordi Grønland ikke er en del af det internationale containersamarbejde. RAL´s containere kan altså ikke sendes ud i verden. Derfor skal alle varer til Danmark eller Island og pakkes om. Og ideen er i øvrigt ikke noget rederierne har budt ind på, understreger de:
Verner Hammeken oplyser, at det ikke burde være at problem at blive medlem af containersamarbejdet, han mener dog, at det er andre faktorer, der spiller ind i det faktum, at det fortsat ikke er muligt at sende varer direkte ud i verden, hvilket han fuldt ud anerkender problemet i.
Verner Hammeken oplyser, at han under møde med rederierne i sidste uge er blevet enige med dem om, at det skal undersøges, hvordan Island i fremtiden kan være med til at forbedre mulighederne for direkte eksport ud af Grønland.
Men det afviser Polar Seafood blankt.
- Vi har aldrig bedt om det produkt, og vi er ikke interesserede i at sende rejer til Island. Det fungerer fint at sende dem til Danmark, før de skal ud i verden. Det er jo et godt eksempel på, at Verner Hammeken forsøger at fortælle os, hvordan vi skal drive virksomhed og det kan vi fint finde ud af selv, siger formand for bestyrelsen i Polar Seafood, Henrik Leth.
Hos Royal Greenland er CFO Nils Kinnerup overrakste over RAL´s seneste udmelding om Island. Rederieet har de seneste 4-5 år efterspurgt en anderledes prissætning på fragt til Island for at fordre den vej ud i verden.
- Så sent som på tirsdagens møde i sidste uge blev RAL spurgt om prisstigningen betød differentierede priser til Island og Danmark. Men det blev afvist med at prisstigningen vedrørte begge ruter, siger han og tilføjer:
- Det er da glædeligt, at RAL så efterfølgende er kommet på andre tanker jf. artiklen i Sermitsiaq, men mærkeligt at vi skal erfare det via pressen og ikke en direkte dialog.
Vil have brudt monopolet nu
En del af argumenterne for at hæve prisen er, at det fortsat er billigere at sende en container sydpå, end det er at sende en herop fra Danmark. Den prissætning er et levn fra 80’erne, hvor der ikke var monopol på den sydgående fragt. En del af de private rejerederier etablerede derfor deres eget rederi, der sendte rejer ud af landet.
KNI, der dengang stod for de opgaver RAL har i dag, valgte, for at eliminere konkurrencen at sænke fragtpriserne sydover til 50% af den nordgående fragt, denne fragtstruktur blev videreført, da man gav RAL monopol på både den nordgående og sydgående fragt.
Men efter den seneste prisstigning ønsker rederierne, at monopolet brydes igen, så de selv kan sejles deres produkter ud af Grønland, eller finde nogle andre der vil gøre det.
- Det her er simpelthen dråben der fik bægeret til at flyde over. Drop monopolet, så går vi sammen om at oprette et rederi til erhvervet, lyder beskeden fra rederierne.