RAL-direktør: Island kan spille en hovedrolle i fremtidens eksport

Royal Arctic Line er blevet enige med eksportørerne om, at det skal undersøges, hvordan Island i fremtiden kan være med til at forbedre mulighederne for direkte eksport ud af Grønland.

Det er sket på et møde mellem fiskeribranchen og RAL i forlængelse af, at Royal Arctic Line (RAL) med kort varsel har hævet priserne på eksportgods med 32 procent. Det fortæller direktør i RAL, Verner Hammeken:

- Da vi havde møde med eksportørerne her i tirsdags, blev vi enige om at arbejde hen imod, hvordan kan vi bruge Island bedre som en hub i forhold til at få tingene mere direkte ud, siger Verner Hammeken.

Direktøren siger, at en mere direkte eksport ud af Grønland vil være logistisk smart, da det blandt andet vil spare håndteringen af produkterne på frysehuse i Danmark:

Tre problemstillinger skal håndteres

- Den værdiforringelse, der ligger i at håndtere tingene to gange, der må være en besparelse i forhold til at sende varerne direkte ud af Grønland.

Verner Hammeken nævner i den forbindelse tre ting, der står i vejen for en mere direkte eksport via Island:

RAL-direktør svarer på kritik: Fragtpris må modsvare omkostninger

- Det ene er prisen, som er ens i forhold til Grønland/Danmark i dag. Det er noget, vi gerne vil arbejde på.

- Det andet aspekt er veterinærtilsyn. De her produkter skal ofte inden om Danmark, inden de kan komme videre ud i verden på grund af veterinær eksportlicenser osv. Der kan også være nogle krav omkring told.

Håber at nå til enighed

- Endelig er tredje parameter, hvordan vi sikrer os gode aftaler med de operatører, der kan bringe containerne ud i verden. Her skal vi bruge RAL's branchekendskab og eksportørens transportbehov, forklarer direktøren.

Eksportørerne og RAL vil i de kommende måneder forsøge at nå til enighed om en plan på området:

Rejerederier om RAL: Kunden har aldrig ret

- Vi vil se, om vi kan lave et stykke papir på det inden 1. april, så vi kan komme videre sammen efter den her prisstigning.

- I betragtning af at det er sådan en chokmelding, vi kommer med på mødet, så synes vi, det er et fint udgangspunkt for at kommer videre. Lad os prøve at finde nogle løsninger, siger Verne Hammeken.

Peger ind i politisk debat

Spørgsmålet om en mere direkte eksport af fiskeriprodukter ud af Grønland har gennem adskillige år været genstand for politisk debat.

For nylig spurgte politikeren Mariane Paviasen (IA) Naalakkersuisut, hvor meget Danmark og danske virksomheder egentlig tjener på, at fisk fanget i Grønland eksporteres til Danmark og derfra videre ud i verden.

Naalakkersuisut: Dansk indtjening på grønlandske fisk kendes ikke

Naalakkersuisut kunne ikke svare på spørgsmålet, da det vil kræve oplysninger fra private virksomheder men kunne dog oplyse, at 80 til 90 procent af eksporten ganske rigtig går til Danmark, og at størstedelen eksporteres videre til andre lande.