Valg til Folketinget

Overblik: Facts om alle kandidaterne

Læs her mere om Grønlands folketingskandidater

Her optælles der stemmer i Nuuk
Offentliggjort

Artiklen er opdateret tirsdag den 16. juni, hvor Inuit Ataqatigiits Múte Bourup Egede er tilføjet oversigten inklusive hans holdninger

Det er ved at blive alvor. Torsdag er der folketingsvalg, og måske har du ikke fået sat dig ind i kandidaternes holdninger endnu.

Sermitsiaq.AG's brugere stillede i valgkampens første dage en serie spørgsmål til kandidaterne - nogen spørgsmål var rettet til alle kandidater, mens andre var mere personlige.

Denne hjemmesides redaktion udvalgte de bedste spørgsmål og rakte derefter mikrofonen direkte til politikerne selv. Journalister har skåret i længden af en del af svarene, for at det ikke skulle blive for overskuelig en opgave for læserne at sætte sig ind i de 17 kandidaters politik.

Se kandidaternes mærkesager
En kandidat mangler stadig at svare på spørgsmålene. Det er Per Rosing-Petersen fra Partii Naleraq.

Hvis du foretrækker at høre, hvilke emner kandidaterne selv vil fremhæve fra deres valgprogram, så har KNR lavet en oversigt her.

På nedenstående oversigt kan let læse de korte svar ved at klikke på deres navne.

SIUMUT

Pitsi Høegh
Pitsi Høegh, 51 år. Direktør for turistvirksomheden Greenland Sagalands. Bor i Qaqortoq, opvokset i Alluitsup Paa. Suppleant i Inatsisartut.

Aleqa Hammond
Aleqa Hammond er 49 år, har redaktionen bekendt kun nuværende profession som oversætter. Opvokset i Uumannaaq, bor i Nuuk. Valgt ind i Inatsisartut i 2005. Både tidligere landsstyreformand, og før det naalakkersuisoq for familie og justitsanliggender og også på et tidspunkt for finans- og udenrigsanliggender.

Erik Jensen
Erik Jensen er 39 år, arbejder i boligselskabet Ini og frivilligt i Sisimiut Idrætshal. Bor og er opvokset i Sisimiut.

Martha Abelsen
Martha Abelsen er 57 år. Det meste af sit liv har hun haft lederstillinger. Har for nylig trukket sig som Kanukoka-formand. Kommunalbestyrelsesmedlem i Kommuneqarfik Sermersooq. Bor i Nuuk.

Jens-Erik Kirkegaard
Jens-Erik Kirkegaard er 40 år. Handelsskoleuddannet og tidligere ansat hos Tele-Post. Var 2013-14 naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked. Blev valgt ind i Inatsisartut i 2013. Kommer fra Ilulissat og bor i dag i Nuuk.

INUIT ATAQATIGIIT

Johan Lund Olsen
Johan Lund Olsen er 57 år. Fra Sisimiut. Afløser for Sara Olsvig i Folketinget fra hun blev partiformand i 2014. Tidligere kommunalpolitiker. Tidligere naalakkersuisoq for infrastruktur, boliger og miljø og senere for erhverv, landbrug og arbejdsmarked. Sad med i selvstyrekommissionen.

Aaja Chemnitz Larsen
37 år. Uddannet i offentlig administration (cand.scient.adm.) Blev direktør for velfærd i Kommuneqarfik Sermersooq og senere børnetalsmand. Har også arbejdet i bestyrelsessekretariatet i selvstyret og for FN i New York via Udenrigsministeriet. Valgt ind i Inatsisartut i 2014. Bor i Nuuk.

Karo Thomsen Fleischer
53 år. Uddannet filosof (cand.phil.) Kommer fra Paamiut og bor i dag i Ilulissat.

Múte Bourup Egede
28 år. Selvstændig med virksomheden MK Agro. Formand for IA Ungdom. Stillede op til sidste Inatsisartut, hvor han fik nok stemmer til at blive førstesuppleant. Fra Narsaq.

DEMOKRATERNE

Randi Vestergaard Evaldsen
31 år. Uddannet serviceøkonom. Startede sin politiske løbebane som formand for Demokraternes Ungdom. Blev valgt ind i Inatsisartut ved sidste valg og er i dag formand for revisionsudvalget. Kommer fra Sisimiut, bor i Nuuk.

Poul Hansen
50 år. Uddannet kulturassistent og politimand. Politisk aktiv i kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq, hvor han er formand for børn, familie og skoleudvalget. Kommer fra Aasiaat.

Aputsiaq Olsen Jonathansen
24 år. Er under uddannelse som kontorelev hos KNI. Kommer fra Sisimiut.

Rasmus Dalsgaard Andersen
25 år. Netværksspecialist i Tele-Post, og nyudpeget formand for Demokraternes Ungdom. Kommer fra Danmark og bor i Nuuk.

ATASSUT

Steen Lynge
51 år. Uddannet politibetjent. Tidligere vicelandsstyreformand og tidligere naalakkersuisoq for sundhed og infrastruktur. I dag medlem af Inatsisartut. Stiller op til folketingsvalget for anden gang.

Jonas Nilsson
43 år. Uddannet elektronikmekaniker og sergent hos ingeniørtropperne. Selvstændig erhvervsdrivende. Har været suppleant i Inatsisartut. Fra Nuuk.

PARTII NALERAQ

Dan Rasmussen
41 år. Speditionsmedarbejder i Royal Arctic Line.

Per Rosing-Petersen har ikke svaret på henvendelsen fra Sermitsiaq.AG.

Powered by Labrador CMS