jeres spørgsmål
Ind til benet: Jens-Erik Kirkegaard om Siumuts politik
Her er en serie korte svar på spørgsmål fra jer læsere til de 17 folketingskandidater. Her er det Jens-Erik Kirkegaard fra Siumut
Sermitsiaq.AG's brugere har stillet en bunke spørgsmål til folketingskandidaterne, hvoraf redaktionen har udvalgt de bedste.
Kandidaternes svar og politik bliver udgivet, efterhånden som de svarer. Svarene er forkortet og redigeret af redaktionen, når de overskrider en vis længde.
Hvilken statsministerkandidat vil du pege på? (1. Navn / 2. Det vil jeg ikke svare på)
- Siumut er et solidarisk parti, derfor peger vi på Helle Thorning-Schmidt.
Vil du forsøge at genforhandle selvstyreaftalen med Danmark, hvis du kan få mulighed for det? (Ja eller nej)
- Det er ikke noget jeg går til valg på.
Danmark har ført flere usuccésfulde krige. Bør Grønland øge større indflydelse på rigsfællesskabets forsvarspolitik for eventuelt at stoppe flere aktioner med dansk medvirken? (Ja eller nej)
- Grønland må være ordførende, i sager der vedrører Grønland eksempelvis Pituffik. Men i forhold til krige, må det være op til Danmark.
Hvordan vil du få de mange uddannede grønlændere tilbage fra Danmark?
- Dialog og kommunikation, men også økonomisk vækst i Grønland må bane vej til flere spændene jobs og andre muligheder.
Er der forbedringer for grønlændere i Danmark som du mener er særligt vigtige at arbejde for?
- Der er flere udfordringer blandt andet bedre integration, bedre muligheder for at indføre grønlandsk proviant men også bekæmpelse af fordomme.
Mener du, der skal fjernes grænsehindringer i rigsfællesskabet (ja eller nej), hvis ja hvilke er vigtigst for dig at fjerne?
- Økonomi er vigtig i en tryg familie, derfor må det gøres nemmere at investere i blandt andet erhvervsprojekter og offentlig-private partnerskaber i mellem Grønland og Danmark.
Vil I udvikle rigsfællesskabet? (Ja eller nej) (Hvordan?)
- Der er ingen tvivl om, at den grønlandske hundeslæde kører mod selvstændighed. Men så længe vi har et rigsfællesskab, må der arbejdes for at opnå tryghed for alle og samarbejde mellem Grønland og Danmark.
Vil du søge orlov fra Inatsisartut, hvis du bliver valgt ind i Folketinget? (Ja eller nej), og hvad er din holdning til dobbelt kandidatur?
- Hvis jeg bliver valgt til Folketinget, vil jeg bibeholde begge mandater. Det kan give et tæt samarbejde mellem Inatsisartut og Folketinget, som vil bane vejen for bedre resultater for Grønland (svar forkortet red.)
Mener du, at Aleqa Hammonds folketingskandidatur er berettiget? (Ja eller nej)
(Kandidaten har ikke svaret på dette spørgsmål.)
Se alle kandidaternes svar og en beskrivelse af dem her