jeres spørgsmål

Ind til benet: Steen Lynge om Atassuts politik

Her er en serie korte svar på spørgsmål fra jer læsere til de 17 folketingskandidater. Her er det Steen Lynge fra Atassut

Folketingskandidat for Atassut Steen Lynge
Offentliggjort

Sermitsiaq.AG's brugere har stillet en bunke spørgsmål til folketingskandidaterne, hvor af redaktionen har udvalgt de bedste.

Kandidaternes svar og politik bliver udgivet, efterhånden som de svarer. Svarene er forkortet og redigeret af redaktionen, når de overskrider en vis længde.

Hvilken statsministerkandidat vil du pege på? (1. Navn / 2. Det vil jeg ikke svare på)

- Lars Løkke Rasmussen, Venstre.

Vil du forsøge at genforhandle selvstyreaftalen med Danmark, hvis du kan få mulighed for det? (Ja eller nej)

- Nej. Et ønske om en eventuel genforhandling af selvstyreaftalen skal komme fra Inatsisartut og Naalakkersuisut alene (forkortet svar red.)

Danmark har ført flere usuccésfulde krige. Bør Grønland øge større indflydelse på rigsfællesskabets forsvarspolitik for eventuelt at stoppe flere aktioner med dansk medvirken? (Ja eller nej)

- Grønland bør have fast sæde i udenrings- og forsvarsudvalget, og det vil naturligvis kræve stillingtagen, så ja. Men til gengæld skal Grønland overveje værnepligt.

Hvordan vil du få de mange uddannede grønlændere tilbage fra Danmark?

- Det handler i første omgang om, at Inatsisartut skaber gode vilkår i Grønland for alle, så lysten til at vende tilbage kan fremmes. Derudover skal man udvikle kontakten mellem virksomheder og de studerende i Danmark.

Er der forbedringer for grønlændere i Danmark som du mener er særligt vigtige at arbejde for?

- Bedre integration og information for tilflyttere internt i rigsfællesskabet (forkortet svar).

Mener du, der skal fjernes grænsehindringer i rigsfællesskabet (ja eller nej), hvis ja hvilke er vigtigst for dig at fjerne?

- Det skal være nemt at flytte internt i rigsfællesskabet, og der skal gælde samme regler for alle borgere uanset bopæl.

Vil I udvikle rigsfællesskabet? (Ja eller nej) (Hvordan?)

- Udover at fremme fri bevægelighed, så mener jeg, der skal være en konstruktiv og realistisk tilgang til samarbejdet. Det er altid godt for et samarbejde, uanset man i fremtiden vil have friere forhold til hinanden (forkortet svar red.)

Vil du søge orlov fra Inatsisartut, hvis du bliver valgt ind i Folketinget? (Ja eller nej), og hvad er din holdning til dobbelt kandidatur? (Spørgsmål kun til kandidater med sæde i Inatsisartut)

- Det er vigtigt, at man hele tiden følger arbejdet i Folketinget, så ja, det vil jeg. Denne valgperiode, der er ved at rinde ud, viser klart, at vores nuværende medlemmer ikke har fulgt godt nok med (forkortet svar).

Mener du, at Aleqa Hammonds folketingskandidatur er berettiget? (Ja eller nej)

- Det ansvar ligger hos Siumut-partiet at tage stilling til og hos vælgerne.

Se også:

Karo Thomsen Fleischer om Inuit Ataqatigiits politik

Dan Rasmussen om Partii Naleraqs politik

Aputsiaq Olsen Jonathansen om Demokraternes politik

Aaja Chemnitz Larsen om Inuit Ataqatigiits politik

Pitsi Høegh om Siumuts politik

Jonas Nilsson om Atassuts politik

Johan Lund Olsen om Inuit Ataqatigiits politik

Aleqa Hammond om Siumuts politik

Rasmus Dalsgaard Andersen om Demokraternes politik

Martha Abelsen om Siumuts politik

Randi Vestergaard om Demokraternes politik

Erik Jensen om Siumuts politik

Poul Hansen om Demokraternes politik

Powered by Labrador CMS