Død løb mellem Siumut og Naleraq i Tasiilaq

Thomas Munk Veirum
inatsisartut valg 2025

Stemmerne i Tasiilaq står nu som optalt på valg.gl.

Den endelige godkendelse af tallene afventer, men de foreløbige tal viser død løb mellem Siumut og Naleraq i den østgrønlandske by.

Naleraq står til at have fået 30,1 procent af stemmerne, mens Siumut står til 29,9 procent af stemmerne i Tasiilaq.

Det er en markant fremgang for Naleraq, der ved valget i 2021 fik 21,1 procent. Siumut går derimod tilbage 38,9 procent af stemmerne i 2021.

IA går markant tilbage fra 23,5 til 13,6 procent af stemmerne, mens Demokraatit går frem fra 11,4 til 21,1 procent af stemmerne.

Stemmefordelingen i Tasiilaq. Den endelige godkendelse af stemmefordelingen er endnu ikke givet.
Powered by Labrador CMS