Doris J. Jensen får ikke genvalg

Efter to lodtrækninger imellem i alt fem kandidater er den endelige mandatliste kommet på plads.

Indenrigsafdelingen kunne lidt over klokken 13.00 oplyse, at Mimi Karlsen (IA) og Gerth Mikaelsen (N) nu har sikret sig mandat i Inatsisartut efter en lodtrækning.

Hele mandatlisten kan ses på valg.gl.

Der er nu trukket lod mellem de kandidater, hvor der er var stemmelighed.

Det oplyser Aka Grønvold, afdelingschef i Indenrigsafdelingen i Selvstyret til Sermitsiaq.

Lodtrækningen gav mandat til tidligere formand for Inatsisartut Mimi Karlsen (IA), der havde fået 80 stemmer ligesom sine partifæller Iddimanngiuu Bianco og Nivi Efraimsen.

Og i det andet tilfælde af stemmelighed gik mandatet Gerth Mikaelsen (N). Han havde fået lige så mange stemmer som Juno Berthelsen.

Aka Grønvold forventer, at den endelige mandatliste vil blive offentliggjort inden for kort tid.

Den endelige liste med valgte mandater til Inatsisartut er endnu ikke offentliggjort.

Det skyldes, at der skal lodtrækning til, da der er stemmelighed blandt flere kandidater. Det oplyser Aka Grønvold, afdelingschef i Indenrigsafdelingen i Selvstyret, til Sermitsiaq.

Hos IA drejer det sig om tre kandidater Iddimanngiuu Bianco, Nivi Efraimsen og Mimi Karlsen, der hver har fået 80 stemmer.

Hos Naleraq har to kandidater - Gerth Mikaelsen og Juno Berthelsen - 95 stemmer hver.

Selvstyret oplyser ikke, hvornår lodtrækningen ventes afviklet.

Tirsdag blev Demokraatit landets største parti, og derfor forventes det, at formand Jens-Frederik Nielsen nu skal i gang med at forhandle med de øvrige partier om at danne en koalition.

Sermitsiaq fanger Jens-Frederik Nielsen over telefonen onsdag middag, og her fortæller han, at Demokraatit er ved at fordøje valgresultatet og at partiets hovedbestyrelse i dag vil holde møde og derefter indkalde andre partier til drøftelser de kommende dage.

Demokraatit gik fra tre til ti mandater ved tirsdagens valg.

Med Demokraatit som vinder af det grønlandske valg til Inatsisartut håber udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at der igen kan komme en god relation mellem Danmark og Grønland.

Det siger han onsdag til DR og TV 2.

- Det er et parti, som gerne vil have mere selvstændighed, men som også har en realistisk tænkning om, hvordan man kan nå derhen, og det håber jeg da, kan genstarte en god relation i rigsfællesskabet, siger Lars Løkke.

Udenrigsministeren glæder sig også over en "høj valgdeltagelse", der vidner "om et stærkt grønlandsk demokrati".

Ved valget i Grønland tirsdag endte valgdeltagelsen på 70,9 procent. I 2021 var valgdeltagelsen rekordlav på 65,9 procent.

Det liberale oppositionsparti Demokraatit blev den helt store vinder, da partiet fik 29,9 procent af stemmerne og en fremgang på over 20 procentpoint i forhold til 2021.

Dermed har partiet nu serveretten til at forsøge at danne den næste grønlandske regering.

/ritzau/

PET bekræfter overfor Sermitsiaq, at efterretningstjenesten er tilstede for modvirke påvirkning af valget til Inatsisartut fra udlandet. Arbejdet sker i samarbejde de grønlandske myndigheder:

I et skriftligt svar skriver PET:

- Myndighederne, herunder PET, arbejder løbende på at ruste samfundet mod truslen fra kræfter i udlandet, der forsøger at påvirke vores demokratiske processer.

- Det sker naturligvis i tæt samarbejde med de grønlandske myndigheder.

- Arbejdet foregår bl.a. i den tværministerielle Taskforce Påvirkning, og som led i dette arbejde er PET aktuelt til stede i Grønland i forbindelse med valget.

Statsminister Mette Frederiksen (Soc.) har onsdag reageret på valgresultatet i Grønland.

Hun ønsker valgets store sejrherre, det liberale parti Demokraatit, tillykke, efter at partiet blev mere end tredoblet i Inatsisartut, Grønlands parlament.

- Valgdagen i Grønland i går var en glædelig dag og en fejring af demokratiet. Jeg vil gerne ønske Demokraatit tillykke med et meget flot valg.

- Den danske regering vil afvente resultaterne af de forhandlinger, der nu skal pågå i Grønland. Men vi ser frem til samarbejdet med Grønlands kommende Naalakkersuisut (regering, red.), siger Mette Frederiksen i en skriftlig udtalelse.

Demokraatit opnåede 29,9 procent af stemmerne ved valget.

Partiet har talt for, at en kommende grønlandsk løsrivelsesproces fra rigsfællesskabet skal ske i samarbejde med den danske regering.

Valget blev til gengæld en kæmpe nedtur for Siumut.

Det mangeårige magtparti, der sidder i regering med IA, blev halveret og fik kun 14,7 procent af stemmerne.

Efter den syngende lussing fra vælgerne - Siumuts dårligste resultat, siden Grønland i 1979 fik hjemmestyre - er partiet kun fjerdestørst i det grønlandske parlament.

Også Naleraq og IA er større end Siumut, mens Atassut er det femte og mindste parti i parlamentet.

Demokraatit får ifølge valg.gl 10 mandater i Inatsisartut som det klart største parti. I 2021 fik Demokraatit 3 mandater.

Siumut får en stor vælgerlussing og går tilbage fra 10 til 4 mandater, og IA går også tilbage fra 12 til 7 mandater.

Naleraq fik et kanonvalg og går frem fra 4 til 8 mandater. Atassut fastholder to mandater.

Markant flere gik til stemmeurnerne ved tirsdagens valg til Inatsisartut, end da der senest var valg i 2021.

Det fremgår af data fra valg.gl.

Der blev afgivet 28.620 stemmer ved parlamentsvalget i år. Heraf var 218 stemmer blanke, mens 104 stemmer var ugyldige. Der var således 28.298 gyldige stemmer.

Der var 40.369 stemmeberettigede, og valgdeltagelsen ender således på 70,9 procent.

Ved det seneste parlamentsvalg i 2021 var valgdeltagelsen 65,9 procent.

Det hører med, at det mere er reglen end undtagelsen, at valgdeltagelsen i Grønland er over 70 procent. Ved valget i 2021 fik dårligt vejr noget af skylden for den dengang lave valgdeltagelse.

Den store stemmesluger ved valget til Inatsisartut er Demokraatits leder, Jens-Frederik Nielsen.

Med 4850 stemmer omtrent tidobler partiformanden sit stemmetal sammenlignet med valget i 2021.

Dengang endte han på 494 stemmer. Det viser tal fra valg.gl.

Den 33-årige partiformand var i årene 2018-2020 partikonsulent i Demokraatit. I 2020 blev han partiformand samt naalakkersuisoq for erhverv og råstoffer.

Og i 2021 trak han sit parti ud af regeringen. Samme år blev Demokraatit halveret ved valget til det grønlandske parlament, Inatsisartut.

Jens-Frederik Nielsens stemmetal blev i 2021 overgået af flere personer alene i Demokraatit, blandt andre af Anna Wangenheim, som er politisk næstformand.

Men i 2025 er der ingen politikere i Grønland, der overgår ham.

Múte B. Egde og Aki-Matilda følger trop

De næststørste stemmeslugere er den nuværende regeringsleder, Múte Bourup Egede, fra Inuit Ataqatigiit og Aki-Matilda Høegh-Dam fra Naleraq. De lander på henholdsvis 3276 og 2954 stemmer.

Múte Bourup Egede har de seneste måneder været i orkanens øje som regeringsleder under den store interesse fra USA's præsident, Donald Trump, der flere gange gentaget sit ønske om at købe Grønland.

Hans stemmetal har dog ikke ændret sig markant fra 2021. Her endte han på 3385 stemmer - altså omtrent hundrede flere, end han fik tirsdag.

Aki-Matilda Høegh-Dam er strøget ind som en af de største stemmeslugere.

Hun overhaler blandt andre partiformand Pele Broberg, der endte med 1254 stemmer.

Hos Siumut er flere profiler gået markant tilbage. Partiformand Erik Jensen går fra 1186 stemmer i 2021 til 645 stemmer ved dette valg. Imens går næstformand Kim Kielsen, som er tidligere selvstyreformand, fra 1845 stemmer til 612 stemmer.

Ifølge valg.gl bliver Naleraq det næststørste parti. Dermed er der altså vendt op og ned på grønlandsk politik, da de to oppositionspartier Demokraatit og Naleraq bliver de største partier i det nye Inatsisartut.

Nedenstående tabel viser stemmefordelingen med 28.620 stemmer talt op.

Demokraatit vinder altså valget efter en fremgang på cirka 20 procentpoint.

Under partilederrunden på KNR-TV siger Qulleq-formand Karl Ingemann, at partiet er glade for at være kommet med i valgkampen.

Partiet opnåede ikke valg til Inatsisartut.

- Som et nyt parti, hvor vi kom med i valgkampen helt uforberedt, så er vi glade for, at vi har haft muligheden for at kunne være med. Vi kan ikke råbe hurra for resultatet, men er taknemlig for at kunne være med i kampen. Jeg håber, at vi også kan være med i fremtiden, siger Karl Ingemann.

Demokraatit står for nuværende til et kanon valg. Partiet er gået markant frem flere steder, og resultaterne er begyndt at komme ind fra Nuuk.

Her ser der ud til, at partiet har fået hele 50 procent af stemmerne.

Med cirka 23.100 stemmer optalt, har partiet overhalet Naleraq og fører nu med 34 procent af de optalte stemmer.

Naleraq står lige nu til 19,9 procent af stemmerne.

Siumut har 12,8 procent og IA 23,8 procent af de optalte stemmer.

Dermed står Siumut lige nu til at blive valgets helt store taber og bliver mere end halveret.

Atassut står for nuværende til 8 procent af stemmerne, hvilket vil være en mindre fremgang.

De to koalitionspartier IA og Siumut står til et regulært katastrofevalg i Ilulissat.

Stemmerne er talt op, og Siumut, der ellers har stået stærkt i byen, får 9,8 procent af stemmerne mod 28,1 procent ved valget i 2021.

IA går tilbage fra 27,1 procent til 14,1 procent af stemmerne.

Der er afgivet 2606 stemmer i byen ifølge Valg.gl.

Der er afgivet 2606 stemmer i byen ifølge Valg.gl.

Ifølge valg.gl står Inuit Ataqatigiit til en stor tilbagegang i Nanortalik.

Valgstedet i byen er optalt, og IA står foreløbig til mere end en halvering af stemmerne.

Ifølge Valg.gl får IA 16 procent af stemmerne mod 37,3 procent ved valget i 2021.

Demokraatit går omvendt markant frem fra 4,1 procent af stemmerne i 2021 til 32,3 procent.

Det andet koalitionsparti Siumut går også tilbage fra 41,6 i 2021 til 27,2 ved valget i dag.

Valgstedet i Nanortalik står som optalt, men den endelig godkendelse af stemmetallet afventer stadig.

Optællingen af de store byer fortsat vil være afgørende for det endelige valgresultat.

I en anden sydgrønlandsk by, Narsaq, står IA til et betydeligt bedre resultat, men alligevel en tilbagegang.

I Narsaq står IA til at få 49,5 procent af stemmerne. Ved valget i 2021 fik partiet 66,8 procent af stemmerne i byen.

I 2021 spillede Narsaq en central rolle i valgkampen, da der var stor fokus på udvinding af uran fra Kuannersuit-mineprojektet.

Atassut lander på nøjagtigt samme stemmetal som ved seneste valg - partiet får igen 28 stemmer i byen.

Stemmerne i Tasiilaq står nu som optalt på valg.gl.

Den endelige godkendelse af tallene afventer, men de foreløbige tal viser død løb mellem Siumut og Naleraq i den østgrønlandske by.

Naleraq står til at have fået 30,1 procent af stemmerne, mens Siumut står til 29,9 procent af stemmerne i Tasiilaq.

Det er en markant fremgang for Naleraq, der ved valget i 2021 fik 21,1 procent. Siumut går derimod tilbage 38,9 procent af stemmerne i 2021.

IA går markant tilbage fra 23,5 til 13,6 procent af stemmerne, mens Demokraatit går frem fra 11,4 til 21,1 procent af stemmerne.

Stemningen er helt i top hos Demokraatit, der har bænket sig på Killut i centrum af Nuuk.

Formand for partiet Jens-Frederik Nielsen smiler stort, da resultaterne fra blandt andet Qeqertarsuaq og Qasigiannguit kommer på storskærmen og viser kæmpe opbakning til Demokraatit på mellem 21-24 procent.

– Jeg tror at vores budskaber om, at regeringen ikke har lyttet nok til brugerne og eksperterne og ikke har regnet nok på den kommende fiskerilov, kommer til udtryk i de her tal, siger jens-Frederik Nielsen, der dog er noget overrasket over, at partiet ser ud til at gå så markant frem i forhold til seneste valg i 2021, hvor partiet fik 9 procent af stemmerne.

– Vi bliver svære at komme udenom, lyder det.

Siumut-formand Erik Jensen er ankommet til Siumuts valgfest, der finder sted i Katuaq.

Siumut går indtil videre tilbage flere steder, og Erik Jensens reaktion er, at det koster at træffe store beslutninger:

- Det bliver spændende at se resultatet. Det koster altid at træffe store, upopulære beslutninger. Når man ikke er populist, så kan det koste vælgere. Men vi må vente og se.

- Det har helt sikkert kostet noget at sidde i regering og tage de svære, men store beslutninger.

- Personsagerne i starten af valgkampen har måske spillet ind. Men i Siumut er vi vant til den slags. Det er vælgerne også.

- Vi har nok ikke været gode nok til at forklare befolkningen, hvilke politik vi har fået gennemført. Særligt overfor de mindre bosteder, hvor vi har skabt store forandringer.

- Vi kan allerede nu se på resultaterne, at vi har en opgave foran os i forhold til de mindre bosteder.

Spørgsmål: Og har du gjort det godt nok som formand i denne valgperiode?

- Jeg synes, jeg sover godt om natten. Jeg har truffet store beslutninger. Der har været diskussion omkring fiskeriloven, skattereformen og turismeloven.

- Jeg kan sige, jeg har været med til at skubbe nogle store beslutninger. Jeg har det godt med det. Hvis det koster i den anden ende, må vi tage det med.

Spørgsmål: Og er du klar til at se indad og trække dig, for ikke at stå i vejen for partiet, hvis Siumut går for meget tilbage?

- Ja, sådan har det altid været i partiet. Så sætter vi os ned bagefter og taler om tingene. Men det er alt for tidligt at sige noget om.

Obs: Antallet af afgivne stemmer er rettet.

2909 vælgere har afgivet stemme i Sisimiut, svarende til 73,7 procent.

- Det er en stor bedrift, og jeg er virkelig stolt, siger valgleder Karl Berthelsen.

Flere vælgere har fulgt med i Taseralik, da valglederen som den sidste afgav sin stemme.

Ved det seneste valg i 2021 var stemmeprocenten i Sisimiut 61,6 procent. Der er altså tale om en markant højere valgdeltagelse ved dette valg.