Broberg modtages med jubel af partifæller

Morten Okkels
inatsisartut valg 2025

Pele Broberg ankommer til Naleraqs valgfest til stående applaus fra de fremmødte. Det tyder på en god aften for partiet. Flere af de første resultater har givet Naleraq flertal alene.

Naleraq-formand Pele Broberg bliver modtaget med stående jubel af sine partifæller.

– Det skal nok komme nogle andre resultater, hvor stemningen går den anden vej. Sådan er det altid. Men det mønster, vi har set foreløbig, lover meget godt.

Han har dog aldrig sat et mål for, hvor mange mandater vil være en succes.

– I Naleraq har vi altid gået til valg på …

Pele Broberg bliver afbrudt af jublen i forsamlingen, da resultatet for Saarloq kommer på skærmen: 62,5 procent til Naleraq.

Sidste gang var der også enkelte steder, hvor Naleraq fik absolut flertal.

– Men der er klart flere nu, så det er lidt vildt, siger Pele Broberg.

Aki-Matilda Høegh-Dam fik også et stort bifald, da hun ankom til Naleraqs valgfest lidt efter kl. 21.
Powered by Labrador CMS