Siumut-politiker forventer tilbagegang

Kim Hinrichsen og Hanna Vestergaard Hviid
inatsisartut valg 2025

Siumut-politikeren Hans Peter Poulsen har været medlem af Naalakkersuisut i den nu overståede valgperiode.

Han siger fra Siumuts valgfest, at han forventer tilbagegang til de to koalitionspartier ved dagens valg men håber på status quo:

- Jeg har det fantastisk godt. Har været på gaden hele dagen med Siumut-venner ved valgstederne og nu er det tid til fest.

- Personsagerne i starten af valgkampen kommer helt sikkert til at spille ind på resultatet. Men efter det blev håndteret, kom der ro, og vi har kunnet fokusere.

- Vi håber på status quo, men jeg tror at regeringspartierne Siumut og IA går tilbage. Folk har ikke mærket de forandringer, vi gerne ville skabe.

- Vi har lavet kæmpe store love, som kommer til at skabe store forandringer. Men de er kommet så sent, at folk ikke har kunnet mærke dem før valget.

Hans Peter Poulsen ved Siumuts valgfest i Katuaq.
Powered by Labrador CMS