bremser liberalisering
Naalakkersuisoq: Liberaliseringen ikke udsat på ubestemt tid
Det er ikke naalakkersuisoq for infrastruktur, Knud Kristiansens, opfattelse, at Tele-Post har udsat liberaliseringen på telemarkedet på ubestemt tid. Han kan dog ikke nævne en ny dato for, hvornår liberaliseringen forventes gennemført
Som skrevet her på hjemmesiden tidligere på måneden, mener forhenværende naalakkersuisoq for infrastruktur, Atassuts Steen Lynge, at Tele-Post misbruger sin position, fordi virksomheden har stoppet en mangeårig undersøgelse af et friere telemarked.
Det sker ifølge den dominerende spiller på markedet Tele-Post, fordi selskabet har været nødt til det på grund af store konsulentudgifter og for kort tid, selvom det i lang tid har været planen, at liberaliseringen skulle have været trådt i kraft 1. april - fristen har allerede været udskudt én gang.
En udskydelse, der har ført til massiv kritik af Naalakkersuisut.
Læs: Eks-naalakkersuisoq reagerer: Tele-Post er blevet for stor
Men nu forklarer naalakkersuisoq for infrastruktur, Atassuts Knud Kristiansen, til sine partifæller i Inatsisartut Steen Lynge og Siverth K. Heilmann, at han ikke er så skeptisk omkring situationen.
- Det er ikke min opfattelse, at Tele-Post har udsat liberaliseringen på ubestemt tid, lyder det således fra Kristiansen.
Han kan dog omvendt ikke nævne en ny dato for, hvornår liberaliseringen på telemarkedet forventes gennemført.
Læs: Private og politikere blander sig i Tele-Post-kritikken
FølgerTele-Post
- Jeg er løbende i dialog med Tele-Post, og selskabet har orienteret om, at selskabet er blevet forsinket med blandt andet deres levering af samtrafikprodukter til nye operatører, da arbejdet har været mere omfattende end forudsat, og at selskabet arbejder på en ny tidsplan, oplyser Knud Kristiansen i et svar på paragraf 37-spørgsmål.
Atassut-medlemmet af Naalakkersuisut har bedt Tele-Post om de nærmere omstændigheder omkring forsinkelsen og har bedt om en nærmere tidsplan for selskabets leveringer i liberaliseringsprocessen.
Læs: Demokraterne kræver internettet liberaliseret - nu
Læs: Tele-Post efter kritik: Vi misbruger ikke vores position
Knud Kristiansen bestemmer
Steen Lynge og Siverth K. Heilmann har også spurgt, 'om det skal være op til Tele-Post at beslutte, hvornår en politisk besluttet liberalisering kan eller bør effektueres'.
Til det svarer Knud Kristiansen:
- Nej, det mener jeg ikke. Jeg er som naalakkersuisoq for bolig, byggeri og infrastruktur ansvarlig for teleområdet både administrativt og politisk. Det er derfor mig, der udstikker rammerne politisk og administrativt for det videre forløb i den fortsatte liberaliseringsproces.
- Det er min opfattelse, at Tele-Post accepterer dette fuldt ud og gør, hvad selskabet kan, for at overholde tidsfristerne i liberaliseringsprocessen på bedst mulig vis. Selskabet er blevet forsinket med leveringer i liberaliseringsprocessen, men dette kan der være gode grunde til.
Læs flere artikler om Tele-Post her