billigere internet

Demokraterne kræver internettet liberaliseret - nu

Koalitionspartiet opfordrer Naalakkersuisut til en gang for alle at gøre det klart over for Tele-Post, at opgaven med at forberede liberaliseringen af internetområdet fra og med i dag har absolut førsteprioritet

s Tillie Martinussen Demokraterne

En ommer!

Sådan lyder essensen af den kritik, som nu kommer fra Demokraterne.

Det sker i en kommentar til, at liberaliseringen af internettet er blevet udskudt.

Det sker, fordi Tele-Post - ifølge selskabet selv - på grund af store konsulentudgifter og for kort tid har valgt at udskyde frigivelsen af teleydelser, selvom det var planen, at liberaliseringen skulle træde i kraft 1. april. Tele-Post har konkret stoppet en mangeårig undersøgelse af et friere telemarked.

Læs: Tele-Post efter kritik: Vi misbruger ikke vores position

Læs: Knud Kristiansen afventer orientering fra Tele-Post

Uacceptabelt med udskydelsen
- Liberaliseringen af internettet er desværre blevet forsinket. Det er uacceptabelt, og Demokraterne skal hermed opfordre Naalakkersuisut til at gøre det klart over for Tele-Post, at den opgave skal have absolut førsteprioritet, og at der vil blive set ganske alvorligt på yderligere forsinkelser, lyder det fra medlem af Inatsisartut for Demokraterne Tillie Martinussen.

- Internettet er et kæmpe forretningsområde for Tele-Post, og det virker lidt, som om Tele-Post rigtig gerne vil bevare dette område for sig selv så længe som muligt. Men det kan Tele-Post godt glemme alt om, hvis det står til Demokraterne, fremhæver Martinussen i en pressemeddelelse.

Læs: Private og politikere blander sig i Tele-Post-kritikken

Læs: Eks-naalakkersuisoq reagerer: Tele-Post er blevet for stor

Efterlyser bedre og billigere forbindelser
Ifølge Demokraterne er det tiltrængt med konkurrence på internetområdet, for koalitionspartiet er overbevist om, at konkurrence vil sikre både bedre og billigere forbindelser.

- Derfor nytter det ikke noget, at Tele-Post forhaler og forsinker den påtænkte liberalisering, der skal sikre, at andre udbydere kan konkurrere med Tele-Post på lige vilkår, siger Tillie Martinussen.

Læs flere artikler om Tele-Post her

Powered by Labrador CMS