bremser liberalisering

Private og politikere blander sig i Tele-Post-kritikken

Politikere og konkurrenter mener, at Tele-Post trækker pinen ud for at undgå et mere frit telemarked

Arkivfoto af Inuit Ataqatigiits Naaja Nathanielsen

Løftet om en liberalisering og dermed et billigere internet endte foreløbig som en aprilsnar. Tele-Post, der i praksis har monopol på telemarkedet, trak tirsdag middag stikket på en konsulentundersøgelse om tele-liberalisering med den begrundelse, at konsulenterne er for dyre i drift. Beslutningen får kommunikationsgiganten i dag på frakken for.

En dårlig undskyldning
På Twitter skriver Inuit Ataqatigiits Naaja Nathanielsen, at det er under al kritik, at Tele-Post bruger udgiften til konsulenter som begrundelse.

'Det er årets undskyldning i kategori med 'hunden åd mine lektier', skriver oppositionspolitikeren.

Her på Sermitsiaq.AG har tidligere naalakkersuisoq for infrastruktur Steen Lynge, Atassut, også langet ud efter Tele-Posts liberaliseringsstop.

Læs: Eks-naalakkersuisoq reagerer: Tele-Post er blevet for stor

Havde håbet på frit marked
Brian Torp, der er direktør i det konkurrerende it-firma Comby i Nuuk var også fortørnet, da han tidligere onsdag talte med Radioavisen.

- Vi synes, at Tele-Post skal tage sig sammen og have lidt mere respekt for de aftaler og love, der bliver vedtaget. De skal sikre sig at få leveret produkterne til aftalt tid, sagde Brian Torp til KNR.

Udtalelse fra Tele trækker ud
Den konstituerede direktør i Tele-Post, Steen Montgomery-Andersen, har siddet til bestyrelsesmøde onsdag, og Sermitsiaq.AG har endnu til gode at høre hans reaktion på kritikken fra politikere og konkurrenter.

Læs: Foreløbig ingen billig internet

Powered by Labrador CMS