Minister: Kapacitetspakke kræver grønlandsk accept
Trusler mod samfundet og demokratiske værdier er til stede – også i Arktis, siger den danske forsvarsminister, efter at Naalakkersuisut har udtrykt skepsis overfor en dansk milliard-aftale, der skal styrke Forsvaret i Arktis.
Hvis Naalakkersuisut modsætter sig den danske kapaitetspakke om styrkelse af Forsvaret i Grønland, bliver pakken ikke til noget. Det oplyser den danske forsvarsminister Trine Bramsen (Soc.) i et skriftligt svar til Sermitsiaq.AG.
Hun siger dog også, at der er trusler mod samfundet og demokratiet også i Arktis, som pakken er rettet mod.
- Som det står klart i selve aftalen om kapacitetspakken er den lokale politiske opbakning fra Grønland og Færøerne afgørende for udmøntningen af pakken. Derfor vil hverken uddannelse eller de nye arbejdspladser blive til noget, hvis det er holdningen, at de ikke er ønskede.
- Dog er det vigtigt at huske på, at truslerne mod vores samfund og demokratiske værdier er til stede – også i Arktis. Det er baggrunden for selve pakken, udtaler Trine Bramsen.
Naalakkersuisoq: Ikke interesseret
Kapacitetspakken er blevet et debatemne, fordi den indeholder nye langtrækkende droner til overvågning og en forsvarsuddannelse i Grønland, som ikke rimer med Naalakkersuisuts strategi om, at Grønland skal demilitariseres.
Det har naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Pele Broberg (N) understreget i et interview med TV2:
- Vi har en klar strategi om demilitarisering, og vi er ikke interesserede i hverken droner, forsvarsuddannelse eller dansk militær tilstedeværelse i Grønland, sagde Pele Broberg til tv-stationen.
Kommende forhandlinger skal altså klarlægge, om kapacitetspakken kan realiseres i Grønland, og det bliver altså det nye Naalakkersuisuts opgave.
Forsvarsuddannelse var grønlandsk ønske
Trine Bramsen oplyser, at det tidligere Naalakkersuisut har været inddraget i tilblivelsen af kapacitetspakken, og at forsvarsuddannelsen er et resultat af et ønske fra det naalakkersuisut:
- Flere af initiativerne er netop blevet til som følge af ønsker fra Naalakkersuioq – dette blandt andet uddannelsen der skal give flere lokale unge mulighed for at uddanne sig indenfor sikkerhedsområdet. Ligesom der i aftalen er lagt op til, at databehandling skal foregå lokalt og dermed både skabe arbejdspladser og vigtig viden, udtaler Trine Bramsen.
Trine Bramsen siger videre, at hun oplever en god dialog med den nye naalakkersuisoq om sikkerhedsudfordringerne i Arktis.
Naalakkersuisoq Pele Broberg siger til Sermitsiaq.AG, at han oplever det samme og at Naalakkersuisut i forhandlingerne blandt andet vil gå efter at omlægge eventuelle militære uddannelser til civilrettede uddannelser.
- Jeg har en rigtig god og konstruktiv dialog med den danske forsvarsminister Trine Bramsen i øjeblikket, sagde Pele Broberg forud for disse dages rigsmøde, der finder sted i København.
