Pele undsiger dansk milliard-aftale

Naalakkersuisut er ikke interesseret i hverken droner eller en forsvarsuddannelse i Grønland, som er en del af en pakke til 1,5 milliarder kroner vedtaget i Folketinget. Det siger naalakkersuisoq for udenrigsanliggender.

Pele Broberg kommer med kritik af den arktiske kapacitetspakke, som skal styrke forsvaret i Grønland for 1,5 milliarder kroner.

Leiff Josefsen

Thomas Munk Veirum

Offentliggjort mandag 07. jun 2021 06:42

En styrkelse af det danske forsvar i Grønland til omkring 1,5 milliarder kroner hilses ikke nødvendigvis velkommen af Naalakkersuisut.

Annonce

Det siger naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Pele Broberg (PN), til TV2.

USA roser øget overvågning i Arktis

De 1,5 milliarder kroner er afsat i en såkaldt arktisk kapacitetspakke, og et forlig mellem partier i Folketinget afgjorde i februar, hvordan pengene i pakken konkret skal bruges.

Det drejer sig blandt andet om øget overvågning i Grønland med droner og satellitter - noget som er blevet efterspurgt af USA. Derudover rummer pakken også en forsvarsuddannelse, der skal styrke grønlandske borgeres mulighed for at deltage i forsvaret af Grønland.

Det indeholder kapacitetspakken

For at indsatsen sker på en måde, der begrænser klimabelastningen, bliver der øget brug af droner og satellitter. Der er afsat 750 millioner kroner til luftbåren overvågning med langtrækkende droner.
Færøerne får en luftvarslingsradar, som der er afsat 390 millioner kroner til.
En ny forsvarsuddannelse i Grønland opbygges i samarbejde med Grønlands Landsstyre. Det skal styrke grønlandske borgeres mulighed for at deltage i forsvaret af Grønland. Til det er der afsat 50 millioner kroner.
Der er afsat 82 millioner til satellitovervågning, 20 millioner til kystradarer og 60 millioner til mindre droner.
Det er partiernes ønske, at de nye investeringer så vidt muligt understøtter den danske, færøske og grønlandske industri og forsvarsindustri – og skaber lokale arbejdspladser, anvender lokal arbejdskraft og skaber vækst i Grønland og på Færøerne.
Aftalen skal også give civil nytte. Forsvarets evne til at støtte civilsamfundet i form af for eksempel redningsoperationer, beredskabsopgaver og miljøovervågning skal styrkes.

Kilde: Forsvarsministeriet.

Siden forliget om pakken faldt på plads i Folketinget er der kommet nyt Naalakkersuisut i forbindelse med valget, og naalakkersuisoq for udenrigsanliggender udtrykker altså kritik af pakken:

- Det er muligt, man har hørt den tidligere regering, som havde det smallest mulige flertal i det grønlandske parlament. Men man har ikke drøftet pakken med den nyvalgte regering. Vi har en klar strategi om demilitarisering, og vi er ikke interesserede i hverken droner, forsvarsuddannelse eller dansk militær tilstedeværelse i Grønland, siger naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Pele Broberg, til TV 2.

Debat om radar på Færøerne

Pele Broberg kommer overfor TV2 med en overordnet kritik af, at aftalen er lavet i Folketinget og altså af danske partier, fordi Danmark har ansvaret for forsvars-, udenrigs- og sikkerhedspolitik.

På Færøerne har der også været debat om kapacitetspakken, fordi politikerne i Folketinget afsatte 390 millioner til en varslingsradar på netop Færøerne.

Her slog forsvarsminister Trine Bramsen (Soc.) fast, at varslingsradaren kun kan blive til noget, hvis Færøerne godkender planen.

Partiet Enhedslisten satte også kritisk fokus på inddragelsen af Grønland og Færøerne umiddelbart efter aftalen om kapacitetspakken var faldet på plads:

Enhedslisten: Inddrag rigsfællesskabets parter

- Det er pinligt, at forligskredsen og ministeren ikke har inviteret vore to partnere i Nordatlanten med ved forhandlingsbordet i så vigtig en sag, skrev Enhedslistens folketingsmedlem Christian Juhl i en pressemeddelelse.

Folketingsmedlem fra det nuværende koalitionsparti Inuit Ataqatigiit, Aaja Chemnitz Larsen, mente dog, at Grønland havde været inddraget i nogen grad i forhandlingerne om pakken, da Naalakkersuisut var orienteret, og planerne blev drøftet i Folketingets Grønlandsudvalg.

politik samfund