Fortsat hård kritik af kontrol med fiskeriet
På trods af at Selvstyret har lagt op til ændringer i den udskældte bekendtgørelse om fiskerikontrol, mener parterne fortsat, at bekendtgørelsen er i karambolage med grundloven, og at den går langt ud over det nødvendige, når det handler om beføjelser til GFLK.
Selvstyret er klar til at ændre på den udskældte bekendtgørelse om kontrol med fiskeriet ” bl.a. på baggrund af ønsker fra erhvervet”. De har derfor sat en række præciseringer og ændringer i høring. Men det er for sent og for lidt lyder dommen fra erhvervet i deres høringssvar.
- Det korte svar er jo nok, at vi ser positivt på, at man fra Selvstyrets side har valgt at genbesøge kontrolbekendtgørelsen, men at vi for flere punkter ikke ser forbedringer i forhold til i dag, siger formand for Grønlands Erhverv, Christian Keldsen, til Sermitsiaq.AG.
Bekendtgørelsen blev indført sidste sommer og blev dengang og efterfølgende kritiseret i hårde toner for blandt andet at undergrave Fiskerikommissionens arbejde med en ny fiskerilov, at være grundlovsstridig og for at give konfiskationsbemyndigelse, der har karakter af ekspropriation. Og det ændrer sig ikke selvom naalakkersuisut har sendt ændringsforslag i høring, mener erhvervet.
Ingen reel imødekommelse
Royal Greenland er ikke imponeret over ændringsforslagene, fremgår det af virksomhedens høringssvar.
- De få ændringer, som er indeholdt i det nye forslag til bekendtgørelse, indebærer ikke en reel imødekommelse af erhvervets bemærkninger til tidligere forslag til bekendtgørelse, lyder det blandt andet fra landets største fiskerivirksomhed.
Virksomheden nævner flere punkter, de finder problematiske og henviser til tidligere høringssvar, hvor disse også er uddybet.
Hos politiet laver man i sit høringssvar et nedslag på en helt konkret problemstilling, som for nyligt kostede erhvervet og deraf også landskassen i manglende afgifter på 7,5 ton rejer.
Det handler om bestemmelsen om et absolut forbud mod overdragelse, køb eller salg af ulovlig fangst.
Før den nugældende bekendtgørelse blev der ved ulovligt fiskeri foretaget konfiskation af værdien af den ulovlige fangst, der herefter kunne sælges. Det betyder at der blev pålagt en bøde på værdien af den ulovlige fangst.
Politisk beslutning om det er den rette konsekvens
Men det er ikke længere muligt, idet det nu er ulovligt at indhandle fisk m.v., der er fanget ulovligt
- Det (den gældende bekendtgørelse) indebærer, at der reelt ikke er nogen værdi at konfiskere, og har i en konkret sag medført, at flere tons rejer er blevet smidt i havet igen med et deraf følgende spild af ressourcer til følge. Skriver politiet i deres høringssvar.
De omtaler sagen hvor Polar Seafood i stedet for at sælge 7,5 tons rejer smed dem tilbage i havet. De oplyser at de ville være blevet anklaget for hæleri af GFLK, hvis de havde indhandlet rejerne, fordi trawleren havde fanget rejerne i et område, de ikke måtte fiske i.
- Om dette resultat ønskes, er i sagens natur en politisk afgørelse. Det vil efter min opfattelse imidlertid være hensigtsmæssigt, hvis det i så fald kommunikeres tydeligt fra fiskerimyndighederne herom, lyder det fra politiet.
Har fremsendt forslag og kritik i flere år
Den nyeste forening QAK, Qalerualinniat Aalisagarniallu Kattuffiat (Organisation af fiskere af skaldyr og andre fiskearter), mener overordnet, at ændringerne ikke vil få den store betydning.
- Vi er derfor skuffede over, hvor lidt interesse der er fra centraladministrationen for at føre en dialog med fiskerierhvervets aktører og organisationer.
De påpeger ligesom flere andre, at parterne de sidste to år gang på gang har fremsendt deres synspunkter og kommet med konkrete forslags til bekendtgørelsen, som bør ændres.
De slutter høringssvaret af med en opfordring til naalakkersuisut:
- Til sidst vil vi benytte lejligheden til at komme med en opfordring til Landsstyret om at trække bekendtgørelse om kontrol med fiskeriet tilbage til vi har den nye fiskerilov på plads.