Danmark får to pladser i bestyrelsen af Kalaallit Airports International

Ejeraftalen betyder, at bestyrelsespladserne i Kalaallit Airports' datterselskab bliver fordelt efter samme forhold, som ejerandelen

Den danske stat kommer til at indstille to medlemmer til bestyrelsen af Kalaallit Airports International og Naalakkersuisut indstiller fire.

Det fremgår af den ejeraftale, som Naalakkersuisut, staten og Kalaallit Airports underskrev i dag.

- Aftalen om ejerforhold og andre ting er sket i overensstemmelse med gældende regler. Vi ejer to tredjedel og staten ejer en tredjedel. Bestyrelsen vil blive inddelt på samme måde, siger formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen (S) til Sermitsiaq.AG.

Glædelig følelse

Dagens aftale betyder, at Kalaallit Airports nu har sendt bygningen af de to lufthavne i Ilulissat og Nuuk i udbud. Entreprenørerne skal aflevere deres bud i midten af maj.

- Det er selvfølgelig en glædelig følelse. Nu sker der et stort skridt med udviklingen i samfundet, nu har vi skrevet under på den største investering i landet nogen sinde. Det er en aftale, som er et stort skridt i udviklingen af lufthavne, transport og infrastruktur.

Fortsat kritik

Aftalen var forhandlet på plads i sidste uge. Før den kunne skrives under, skulle den behandles i Inatsisartuts finans- og skatteudvalg behandle aftalen.

- Hvis man sammenholder de forskellige bemærkninger i finansudvalget, er det klart at det falder godt i tråd med den modtagelse, Inatsisartut har givet aftalen fra september måned sidste år.

I forbindelse med aftalen fra september sidste år, har der været kritik af, at den danske stat får medejerskab og dermed også medindflydelse på de nye lufthavne.

- Jeg vil gerne sige, at der har selvfølgelig været forskellige uenigheder om ejerforholdene. Men der er selvfølgelig forpligtelser, når man laver en investering på denne størrelsesorden, siger Kim Kielsen (S).

Powered by Labrador CMS