Nu kan lufthavnene sendes i udbud

I dag blev ejeraftalen mellem den danske stat, Naalakkersuisiut og Kalaallit Airports underskrevet i København

Lars Løkke Rasmussen, Kim Kielsen og Johannus Egholm Hansen efter underskrivelsen af aftalen.
Offentliggjort

Nu er der grønt lys til for alvor at gå i gang med lufthavnene i Nuuk og i Ilulissat.

I dag blev den aftale, der giver den danske stat et medejerskab på 33,3 procent af aktierne i Kalaallit Airport International, underskrevet. Det skete ved en lille ceremoni i statsministeriet klokken 9.30, hvor formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen, statsminister Lars Løkke Rasmussen og bestyrelsesformand i Kaalallit Airports Johannus Egeholm Hansen satte deres underskrifte på aftalen.

Allerede sidste uge kunne Lars Løkke Rasmussen og Kim Kielsen meddele, at aftalen var forhandlet på plads. Efterfølgende er den blevet præsenteret for finans- og skatteudvalget i Inatsisartut. Og i de kunne de juridiske dokumenter så skrives under.

Kalaallit Airports International er det datterselskab af Kalaallit Airports, der skal bygge de to lutfhavne i Ilulissat og Nuuk. Med aftalen i hånden kan opgaven nu sendes i udbud.

Powered by Labrador CMS