Permanente lønforhandlinger vedrørende politi- og anstaltsbetjente i Grønland er gået i stå, oplyser begge grønlandske folketingsmedlemmer, Aaja Chemnitz (IA) og Aki-Matilda Høegh-Dam (S). Det betyder, at der nu er behov for politisk indblanding.

Fængselsforbundet og Kriminalforsorgen i Grønland jublede tilbage i 2020, da der blev afsat lige knap 50 millioner kroner til markante lønstigninger fordelt i perioden til og med 2023.

40 millioner kroner er gået til anstaltsbetjente og de resterende ti millioner til landets politibetjente. I en tid, hvor det var særdeles vanskeligt at tiltrække medarbejdere, faldt midlerne på et tørt sted.

For eksempel var anstalten i Nuuk på daværende tidspunkt underbemandet med 40 procent.

Høegh-Dam og skatteministeren

I dag ser det helt anderledes ud. Det er ifølge Fængselsforbundet lykkedes at tiltrække flere nye anstaltsbetjente og beholde de færdiguddannede kolleger. En ny undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter konkluderer ovenikøbet, at anstaltsbetjentenes mentale helbred har fået det betydeligt bedre siden 2020.   

Ifølge Aaja Chemnitz har man ikke set den helt samme positive effekt hos politibetjente med henvisning til et fald i antallet af hjemmehørende politibetjente. Hun tror, at det hænger sammen med, at der - på trods af lønløftet - fortsat ikke er ligeløn for lige indsats.

Torsdag mødtes Siumuts MF'er Aki-Mathilda Høegh-Dam med skatteminister Jeppe Bruus for at tale om netop denne problemstilling. Hun vil sikre, at de grønlandske politibetjentes ønsker om ligestilling bliver hørt.

- Det er simpelthen ikke i orden, at grønlandske betjente alene bliver nægtet lige lønvilkår på grund af det levn af et kolonialistisk system, som har ødelagt forholdet mellem os til at starte med. Men jeg ved, at vi kan og skal lave om på dette, siger Aki-Mathilda Høegh-Dam.

Lønningsrådet i Folketinget

De 50 millioner kroner - som sikrede et løntillæg på mellem 5.600 - 7.000 kroner per anstaltsbetjent i Grønland og et lønløft til politibetjente, som næsten, men ikke helt matcher de danske kollegers løn - er ved at slippe op.

Forhandlingsparterne har ad flere omgange drøftet de fremtidige løn- og ansættelsesvilkår for de grønlandske politi- og anstaltsbetjente, men de kan ikke blive enige.

Det betyder, at forhandlingerne nu skal tages op i Lønningsrådet i Folketinget.

- Det er af stor alvor og helt centralt, at man får sikret en ordentlig aftale, siger Aaja Chemnitz, der ikke vil være tilfreds med en ny midlertidig løsning.

Kræver politisk knofedt

De 50 millioner, som i sin tid blev taget fra nordatlantpuljen, var - ifølge Aaja Chemnitz - en politisk feberredning. Der er behov for, at den danske regering tager ansvar og finder en permanent løsning, mener hun.

Til spørgsmålet om worst case scenario lige op til et folketingsvalg, som potentielt kan spille en rolle, svarer Aaja Chemnitz, at det ville være, hvis der ikke bliver indgået en aftale, så lønvilkårene falder tilbage til de oprindelige. Selv tror hun på, at der bliver fundet en løsning, men det kommer til at kræve noget politisk knofedt. 

- En god aftale vil betyde, at politibetjente kommer op på en dansk overenskomst, og at anstaltsbetjentene får det lønløft, som de har brug for permanent.