Annonce
Anstaltsbetjente har det markant bedre
De uniformerede medarbejdere i Grønland har oplevet et stort fald i antallet af psykiske belastningsreaktioner, herunder ptsd, depression, angst og stress, siden 2020. Det skyldes iværksættelsen af en række indsatser.
Det er for flere anstaltsbetjente blevet en bedre og mere tryg oplevelse at gå på arbejde end for bare to år siden.
Annonce
Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, der viser, at markant færre oplever symptomer på ptsd, depression, angst eller stress.
I 2020 kortlagde en lignende rapport de psykiske belastningsreaktioner - og her tegnede sig et helt andet billede af anstaltsbetjentenes helbred.
En række indsatser
Dengang oplevede hver tredje medarbejder symptomer på stress, mens flere end hver femte oplevede symptomer på ptsd, angst og depression. Siden er en række indsatser blevet iværksat for at forebygge voldsomme hændelser og forbedre kriseberedskabet.
Der har desuden været fokus på at rekruttere og fastholde flere medarbejdere - og det er lykkedes, oplyser Fængselsforbundet i 2022. Det skyldes en markant lønstigning i 2020, hvor anstalten i Nuuk var underbemandet med 40 procent.
Tallene fra ovenstående figur viser, at indsatsen har haft en positiv effekt. I dag oplever over halvt så mange anstaltsbetjente symptomer på ptsd, det drejer sig om 11,5 procent.
8,3 procent af medarbejderne oplever symptomer på angst og depression, mens hver fjerde oplever symptomer på stress.
Plads til forbedringer
Det er en meget positiv udvikling, konstaterer fungerende direktør i Kriminalforsorgen i Grønland, Christian Høygaard.
- Arbejdsmiljøet er noget af det vigtigste på en arbejdsplads. Derfor er jeg meget glad for, at vi i fællesskab har formået at skabe bedre rammer for vores uniformerede medarbejdere, som hver dag gør et vigtigt stykke arbejde med de indsatte, siger han.
Christian Høygaard gør det samtidig klart, at arbejdet langt fra er færdigt. Undersøgelsen viser nemlig, at Kriminalforsorgen kan og skal blive endnu bedre til at kommunikere indbyrdes.
- En god og tillidsfuld indbyrdes forståelse er et stærkt bolværk mod belastninger, siger han og tilføjer:
- Endelig skal vi mere konsekvent udnytte de forebyggende redskaber, vi har, når der opstår voldsomme hændelser.
Rød, gul og grøn
Et væsentligt tiltag, som har medvirket til at skabe overblik og samtidig reducere arbejdsbelastninger, har været det såkaldte projekt ”Rød, Gul og Grøn”.
Navnet symboliserer en trafiklysmodel, hvor anstaltsbetjentene løbende monitorerer de indsatte for blandt andet at afværge konflikter.
Det har ifølge Kriminalforsorgen betydet, at både de ansatte og indsatte oplever en mere ensartet måde at gå til opgaverne på og at håndtere konflikter på, som har betydet mindre stress og forvirring.
Der er ligeledes stort fokus på uddannelse af lederne for at kunne understøtte de positive forandringer.
Kriminalforsorgen i Grønland arbejder videre med at forbedre arbejdsforholdene - blandt andet med en særlig indsats i forhold til sygefravær, samt forbedret psykologbistand og kriseberedskab.