Avannaa lander aftale med ESANI

Forbrændingsanlæg der ikke opfylder må ikke bruges, da de ikke opfylder selvstyrets krav. Fra næste skal affaldet håndteres i kommunale affaldsselskaber. Avannaata Kommunia vil defor benytte sig af serviceydelser fra ESANI for at få udskibet affald.

Affald skal fortsat pakkes ind og skibes ud af Avannaata Kommunia ligesom alle andre kommuner. Avannaa lander en midlertidig aftale med affaldsselskabet ESANI. Aftalen gælder så længe kommunen ønsker det, lyder det fra ESANI.
Offentliggjort

Avannaata Kommunia og det fælleskommunale affaldsselskab ESANI, har landet en aftale om at affaldsselskabet skal hente og håndtere affald fra Avannaata Kommunia i det nye år.

Det bekræfter direktør i teknisk forvaltning i Avannaata Kommunia, Karl Madsen overfor Sermitsiaq.AG.

- Aftalen skal køre fra det nye år, hvor vi får udskibet affald fra bosteder, hvor ESANI så håndterer affaldet. Den løsning er den billigste og faktisk den eneste. Den skal køre så længe, der er politisk opbakning, siger direktør i forvaltning for teknik, Karl Madsen.

Ifølge kommunens tal producerer kommunen samlet 9.288 tons affald per år.

Alle kommuner får udskibet deres affald til Danmark i år, som betales af midsler som selvstyret har afsat til formålet. Fra næste år forventes det første forbrændingsanlæg at køre i drift i Nuuk, hvor kommuner vil få håndteret deres affald der.

Kommunen byder ind med planer

Direktør i ESANI A/S, Frank Rasmussen oplyser til Sermitsiaq.AG, at det bliver Avannaata Kommunia, der skal lave en aftale om udskibning af affald fra gang til gang, og at der derfor ikke er lavet en plan om faste udskibningsuger for kommunen.

Karl Madsen fra Avannaata Kommunia oplyser, at kommunen har sendt et udkast til affaldshåndteringsplan til selvstyret. Ifølge mødereferatet i kommunalbestyrelsen den 30. juni skal planen indeholde en investeringsplan i affaldsområdet, derfor har forvaltningen for teknik også udarbejdet en investeringsplan for alle bosteder frem til 2027.

Der skal moneter til

Inventar der benyttes til bortskaffelse af affald er nedslidt i flere af kommunens bosteder, derfor vurderer forvaltningen, at der er investeringsbehov overalt. Investeringen skal ske over en årrække.

- Affaldsplanenen går ud på at affald skal bortskaffes forsvarligt. Alle mindre bosteder skal have pakkemulighed, således affald kan transporteres til byer med forsvarligt bortskaffelsesmuligheder, lyder det.

Planen består af følgende tiltag:

  1. Etapevis udskibning af affald fra alle bosteder i Avannaata Kommunia
  2. Indkøb af lille gummiged og lille gravemaskine til de fleste bygder over en årrække.
  3. Etablering af mandskabsskur og modtagestationer i de fleste byer og bygder.
  4. Fortsat undersøgelse af muligheder for etablering af mindre forbrændingsanlæg på længere sigt.

Planen betyder, at udskibning skal foregå for alle bosteder fra år 2027.

Kommunen har fortsat planer om at afsøge muligheder for affaldshåndtering, der kan opfylde det gældende krav fra selvstyret, så kommunen på sigt kan håndtere sin eget affald.

Powered by Labrador CMS