Atassut: Vi mangler fakta om selvstændighed

Atassuts formand, Aqqalu C. Jerimiassen vil vide om "pengene kommer til at flyde i stride strømme", når landet bliver selvstændigt. Han mener, at der mangler ordentlige fakta til selvstændighedsdiskussionen.

Atassuts formand kræver nu ordentlige fakta om selvstændighed. Han har sendt paragraf 37 spørgsmål, hvor han vil vide om pengene "kommer til at flyde i stride strømme", når vi bliver selvstændige.

- Vi mangler ordentlige fakta til selvstændighedsdiskussionen. Vi hører tit om, at der vil komme masser af penge ind, når vi bliver selvstændige. Men er det rigtigt? Når selvstændighed bliver diskuteret ender diskussionen hurtig med at landet vil få flere penge. I sådan et spørgsmål er det vigtigt, at have det korrekte fakta, siger Aqqalu C. Jerimiasssen til Sermitsiaq.AG.

Kurs ændring

Atassut støttede op om selvstændighed, da partiet var i koalition med Siumut, Naleraq og Nunatta Qitornai fra 2016 til 2018. Kursen blev dog ændret tilbage til partiets oprindelige holdning om at støtte op om Rigsfællesskabet, da Aqqalu C. Jerimiassen blev formand for partiet i 2019.

Aqqalu C. Jerimiassen mener, at følelser hurtigt bliver involveret, når diskussionen om selvstændighed bliver taget op. Dette er alt for nemt, mener han.

- Man prøver altid at skabe håb hos nogen og på den anden side, så udelukker man nogle andre som har en anden mening. Hvor man bliver påpeget for at være tilhænger af Rigsfællesskabet. Vi vil derfor gerne have fakta på plads, så det bliver spændende med de svar der vil komme. Der kan måske være op følgende spørgsmål, siger Atassuts formand.

Han håber at svarerne vil give grundlagde for selvstændighedsdebatten, da han mener at debatterne foregår alt for polariseret.

- Vi har brug for at vide, hvordan man kan dække bloktilskuddet, hvis vi bliver selvstændige. Emnet bliver altid taget op uden en konkret konklusion. Hvis man er en smule kritisk, så bliver man anklaget for at være svag og det er ikke sundt, understreger Aqqalu C. Jerimiassen.

Naalakkersuisut skal svarer på spørgsmålene indenfor 10 arbejdsdage.

Powered by Labrador CMS