Arbejde med installation af røgalarmer på kollegier er i gang

Efter en brand på et kollegie i Sisimiut har naalakkersuisoq for uddannelse krævet, at alle kollegier får en røgalarm. Arbejdet er igangsat.

Arkiv. Branden her har intet med branden i Sisimiut at gøre.

Det kunne være gået helt galt, da der opstod brand på et kollegie i Sisimiut i starten af december. Branden udbrød nemlig om natten mens de unge lå og sov og der var ikke nogen røgalarm i kollegiet. Hvis ikke råb udefra havde vækket to af de unge kun udkommet have været fatalt. Som det var, var der blot to, der fik en mindre røgforgiftning.

Efterfølgende blev der rejst politisk krav om, at der skal installeres røgalarmer i alle kollegier. Naalakkersuisoq for uddannelse, Ane Lone Bagger (S) sendte et krav til samtlige kollegier, at der skal opsættes røgalarmer, hvis ikke der er nogen.

Arbejdet er nu godt i gang, fremgår det af et svar på et §37-spørgsmål fra Pele Broberg (PN).

- Arbejdet med at få installeret røgalarmer i alle kollegier er igangsat. Samtlige stedlige kollegieadministrationer er blevet bedt om at tilbagemelde om, hvorvidt deres kollegier har røgalarmer eller ej. Dette med formål om at etablere røgalarmer i alle kollegier, skriver Ane Lone Bagger i sit svar.

Ligeledes arbejdes der på et nyt bygningsregulativ, der betyder, at alle nye boliger, kollegier og hoteller skal have installeret røgalarmer, som er tilsluttet lysnettet.

Powered by Labrador CMS