Aqqaluaq B. Egede afgiver råstofområdet og overtager Peter Olsens områder

Det bliver området børn, unge og familier, der skal have ny naalakkersusisoq til efteråret. Peter P. Olsens områder overgår til Aqqaluaq B. Egede, der i samme ombæring siger farvel til råstofområdet.

Sådan så Múte B. Egedes første naalakkersuisut ud, efter at IA vandt valget i 2021. I dag er der endnu engang rykket rundt på ansvarsfordelingen.

Efter hård kritik for sin behandling af vedtagelse af en ny råstoflov kommer det ganske belejligt, at Aqqaluaq B. Egede kan slippe ansvaret og give det tilbage til Naaja Nathanielsen, som har siddet med området tidligere og som i forvejen har ansvaret for finanser og ligestilling.

Dermed har Naaja Nathanielsen endnu engang et meget stort område at gabe over i sit departement. Om det får konsekvenser for det relativt lille område med ligestilling vil tiden vise.

De områder som Peter Olsen i sidste uge valgte at trække sig fra bliver til gengæld flyttet over til Aqqaluaq B. Egede, der fremover vil være naalakkersuisoq for Idræt, kultur uddannelse og kirke.

Mere fokus på sundhed og børn

Men der sker en ændring mere i fordelingen af ressortområder. Naalakkersuisoq Mimi Karlsen skal fokusere mere på sundhed den kommende tid. Blandt andet den flere hundrede siders betænkning fra sundhedskommissionen der er blevet færdig for nyligt. Det betyder, at børne, unge og familieområdet også flyttes over til Aqqalu B. Egede. Dette er dog kun en midlertidig løsning.

Til efterårssamlingen vil Múte B. Egede præsentere en ny naalakkersuisoq, som skal hellige sig dette område fuldt og helt.

Det var fra starten af Múte B. Egedes regeringstid også meningen, at området skulle have sit eget departement, men efter at Eqaluk Høegh gik ned med stress blev området endnu engang indlemmet i et andet departement.

Se det første naalakkersuisut som Múte B. Egede sammensatte efter valget i 2021 i artiklen her:

Powered by Labrador CMS