Alkoholsalg lukkes i Sisimiut og to bygder

Naalakkersuisut har valgt at lukke for al salg af alkohol på grund af smittespredningen af covid-19 i byen.

Alt salg og udskænkning af alkohol i Sisimiut, og bygderne Sarfannguit og Itilleq er nu lukket med øjeblikkelig virkning.

- Beslutningen er blevet truffet i samråd med formændene for partierne i Inatsisartut, fordi kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia ønskede et stop for salget af alkohol, skriver Naalakkeresuisut i deres pressemeddelelse.

Der er i øjeblikket 57 smittede i Sisimiut. I dag torsdag blev otte nye konstateret smittede i byen. Smittespredningen har eskaleret siden lørdag, hvor der var i alt 22 aktiv smittede. Siden hen er der fundet 35 nye smittede.

Lukningen af salg og udskænkning af alkohol gælder til og med mandag den 16. august.

- Sisimiut har i øjeblik udbredt Corona-smitte, og den midlertidige lukning af alkohol sker da der pt. pågår intensiv smittesporing, oplyser Naalakkersuisut.

Skete i Nuuk sidste år

Det samme skete i Nuuk, Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat i marts sidste år, da daværende formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen lukke for salg og uskænkning af alkohold, efter der var fundet 10 smittetilfælde i Nuuk. Kielsen udtale i den forbindelse:

- I en sådan særligtsituation er vi nødt til at tage mange forholdsregler for at undgå smitten. Men kernen i min beslutning er, at beskytte børn, de skal have et trygt hjem. Jeg håber, at vi som samfund ser børns vilkår som fælles anliggende, at vi alle bidrage til trygt samfund.

Powered by Labrador CMS