Kielsen indfører alkoholforbud i Nuuk

Kim Kielsen har besluttet at indføre forbud mod salg af øl, vin og andre alkoholholdige drikke. Forbuddet er trådt i kraft med øjeblikkelig virkning, men er kun gældende for Nuuk, Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat.

Det er slut med at købe øl, vin og alkohol i en butik, meddeler Naalakkersuisut
Offentliggjort

Den drastiske beslutning om at forbyde salg og udskænkning af drikke med 2,25 volumenprocent alkohol er taget for at beskytte ikke mindst børnene.

- I en situation, hvor skoler, institutioner, restauranter og beværtninger samt kulturelle arrangementer lukker, er alkoholforbruget i hjemmene monitoreret tæt fra myndighedernes side, fremgår det af en pressemeddelelse, der blev udsendt kort efter klokken 20.00, hvor det ikke længere var muligt at købe alkohol i butikkerne.

- Sådan udvikling vil ikke alene ramme børn og familielivet, men vil også øge risikoen for spredning af Covid 19, idet folk er mindre opmærksomme på smittefaren ved sammenkomster, hvor der drikkes alkohol. I Nuuk er der pt. konstateret 10 smittetilfælde, fremgår det

Børnene skal beskyttes

Kim Kielsen siger:

- I en sådan særligtsituation er vi nødt til at tage mange forholdsregler for at undgå smitten. Men kernen i min beslutning er, at beskytte børn, de skal have et trygt hjem. Jeg håber, at vi som samfund ser børns vilkår som fælles anliggende, at vi alle bidrage til trygt samfund.

Forbudet gælder øjeblikketligt og frem til klokken 10.00 den 15. april.

Powered by Labrador CMS