Endnu 20 nye smittede fundet

Smittetallet tager endnu et hop op torsdag, viser oplysninger fra Landslægeembedet.

Offentliggjort

Det samlede antal smittede under epidemien er steget fra 201 til 221. Dermed er det fundet 20 nye smittede siden onsdag.

Ifølge nye tal på Landslægeembedets hjemmeside er der nu hele 86 aktive smittetilfælde her i landet.

Igen i dag går udviklingen den forkerte vej i Sisimiut, hvor der er fundet otte nye smittede.

Selvstyret oplyser, at der i Sisimiut er tale om forskellige smittekilder, hvor flere af dem er ukendte.

Ud over Sisimiut har også været seks positiv tests i Nuuk, fire i Aasiaat og en hver af byerne Kangaatsiaq og Qaqortoq.

Seks smittede besætningsmedlemmer med skib

- De fleste nye tilfælde uden for Sisimiut kan spores tilbage til Sisimiut. Det gælder bl.a. seks smittede besætningsmedlemmer på et skib. De smittede besætningsmedlemmer er nu i isolation i land og resten af besætningen i karantæne. Det er sket i tæt samarbejde med myndighederne i henhold til gældende retningslinjer, skriver Selvstyret.

Ifølge landslæge Henrik L. Hansen er smittesituationen alvorlig:

- Vi må fortsat betegne situationen som alvorlig. Vi har udbredt samfundssmitte i Sisimiut området, og vi har tidligere set at smitten fra Sisimiut har spredt sig til resten af landet.

- Hvis alle holder to meters afstand til hinanden, undgår forsamlinger, vasker hænder og kan vi begrænse smitten, men det er forudsætning at alle følger myndighedernes anbefalinger, siger landslæge Henrik L. Hansen i en pressemeddelelse.

Landslægen understreger videre, at det er meget vigtigt, at alle der har symptomer bliver hjemme og bliver testet hurtigst muligt.

opdateres.

Powered by Labrador CMS