Aasiaat ånder lettet op over genåbning

Ifølge landslæge Embedets tal er der ingen nye smittede mandag. Samtidig genåbner Kommune Qeqertalik efter smittespredning i Aasiaat. - Det er en lettelse, men vi skal stadigvæk passe på, siger borgmester Ane Hansen.

Mange af Aasiaats borgere er blevet vaccineret. Her vaccinekø i byen den 18. august.

Det seneste tal på nun.gl viser nul nye smittede over hele landet. Der er 44 aktivt smittede, hvoraf 35 af dem er i Qeqqata Kommunia. En enkelt i Avannaata Kommunia, tre i Qeqertalik, fem i Sermersooq og nul i Kommune Kujalleq.

Ane Hansen takker borgerne

I sidste uge ophævede Naalakkersuisut restriktionerne om mundbind, forsamlingsforbud og transport i Aasiaat og i Upernavik, mens der fortsat er områderestriktioner i Sisimiut. På nun.gl har man lavet en ny side, hvor man kan læse, hvor der er områderestriktioner. Se siden her.

Siden delta-varianten kom til Aasiaat, så har byen været under strenge restriktioner for at holde smitten nede.

- Coronavirus er blandt os i vores hverdag nu, så vi har ligesom vænnet os til det. Genåbning er en lettelse, men der er stadigvæk mange, som ikke er blevet vaccineret. Derfor skal vi passe på endnu, siger Ane Hansen til Sermitsiaq.AG.

Ensom tid for de ældre

Kommune Qeqertalik arbejder i øjeblikket på at få genåbnet alle kommunale virksomheder og offentlige steder. Trods de hårde måneder i Aasiaat, så takker Ane Hansen borgerne for at holde smitten nede.

- Selv de ældre har haft en stor forståelse for situationen i byen, selvom det har været en ensomt tid, borgere har udvist stor forståelse og har været med til at holde smitten nede. Vi kan jo se, at der har været stor smittespredning i Sisimiut, hvor vores tal ikke har været så høje. Vi takker indbyggerne for deres forståelse, siger Ane Hansen.

Hun understreger blandt andet, at kommunen har lært meget af coronatiden. Aasiaat var en af det første byer, som blev ramt af corona i starten af 2020.

Powered by Labrador CMS