Rigsfællesskabet gør os alle sammen lidt større

Artikelserie: Rigsfællesskabets fremtid

Her bringer vi fjerde og sidste artikel i serien om rigsfællesskabet, som har været bragt i Politiken og Sermitsiaq. Artiklen handler om statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Vi startede med rigsfællesskabets historie i artiklen "Rigsfællesskabets historie"

hvorefter vi fortalte om lagmand Kaj Leo Johannesens syn på fremtidens rigsfællesskab i artiklen "Færøernes lagmand: Jeg ser tre selvstændige lande"

inden det blev formand for naalakkersuisut Kuupik Kleists tur i artikelen "Selvstændighed først – derefter kan vi tale om samarbejde"

---

Som det danske regeringsapparat er skruet sammen, er der ikke meget, en statsminister har som sit direkte ansvarsområde. Men rigsfællesskabet er en undtagelse. Det er ikke noget tilfælde.

Selv om det ofte i praksis er Udenrigsministeriet, der har den daglige kontakt til Færøerne og Grønland, når det drejer sig om rigsdelenes forhold til omverdenen, er det Statsministeriet, der har det overordnede ansvar for selve rigsfællesskabets udvikling og for samarbejdet mellem de enkelte dele af riget. Men hvordan forestiller Helle Thorning-Schmidt, Socialdemokraterne, sig, at rigsfællesskabet vil udvikle sig de kommende år? Statsministeren tager imod på sit kontor.

Samtalen om rigsfællesskabets fremtid har været i kalenderen i lang tid, og der har været tid til at overveje også de meldinger, der er kommet fra de samtaler med Færøernes lagmand og Grønlands selvstyreformand, som Sermitsiaq har bragt de senere uger.

- Rigsfællesskabet er noget helt unikt og noget, vi skal være utrolig glade for. Både i forhold til alt det, vi har sammen, men også den måde, vi har formået at modernisere og udvikle rigsfællesskabet over de sidste 10-12 år, hvor der virkelig er sket meget. Det viser, at vi både kan rumme traditionen, men bestemt også moderniseringen og fornyelsen. Noget af det, der slår mig allermest, er, at rigsfællesskabet er langt mere end et økonomisk mellemværende. Det er kulturelt, det er venskabeligt, det er familiært - det er meget tæt, fastslår Helle Thorning-Schmidt.

- Jeg håber, at vi både om 10 og 20 år har et rigsfællesskab, som er moderniseret, og som har gennemgået en konstant modernisering.

- Men jeg håber, at vi stadig har det, fordi det er ret specielt, det vi har sammen, og det synes jeg jo, at vi skal bevare.

- Ser du det sted, vi er nu - med selvstyreordningerne for Færøerne og Grønland - som det sidste stop før selvstændighed? Eller tænker du, at den proces har yderligere skridt, og at man kan videreudvikle rigsfællesskabet inden for grundlovens rammer?

- Det korte svar er, at det er op til grønlænderne og færingerne selv, hvad det næste skridt eventuelt skal være. Men som jeg ser udviklingen de sidste 12 år, hvor vi har fået selvstyre i Færøerne og Grønland, og hvor man langsomt, men sikkert, overtager ansvaret for områderne, der har vi jo en situation nu, hvor den juridiske ramme jo egentlig er i orden.

- Nu er det Færøerne og Grønland, der tager beslutning om, hvor meget man ønsker at hjemtage og påtage sig ansvaret for. Og det er noget af det, der er det gode ved denne selvstyreordning, at den danske regering ikke skal blande sig i det. Det styrer man fuldstændig suverænt i det grønlandske og færøske demokrati. Når der så opstår nye områder, må vi finde nye måder at samarbejde på og nye rammer for vores samarbejde. Det er vi i gang med i forhold til råstoffer. Det giver vores rigsfællesskab også muligheder for.

Udvikling af eget ansvar
For råstofområdet gælder en særlig aftale.

En af Poul Schlüters, dengang Det Konservative Folkeparti, sidste gerninger som statsminister var i 1992 at aftale, at Færøerne kunne overtage råstofområdet.
Et tilsvarende princip blev indført for Grønland med selvstyreloven i 2009.

Det betyder, at eventuelle indtægter fra udvinding af råstoffer efter de første 75 millioner kroner årligt deles ligeligt, så halvdelen går til Grønlands selvstyre, den anden halvdel til Danmark, der modregner dem i bloktilskuddet. Det gælder, indtil bloktilskuddet er helt væk. Det store spørgsmål er, hvad der så skal ske. Af selvstyreloven fremgår alene, at det skal drøftes, når og hvis situationen indtræder.

- Både den færøske lagmand og den grønlandske selvstyreformand har nogle visioner om rigsfællesskabet længere fremme. Begge kredser om ordene selvstændighed, suverænitet og medlemskab af FN. Men samtidig bruger de formuleringer i retning af en unik statsform eller et fællesskab, som måske ikke er modelleret efter noget, vi kender, men er noget, vi udvikler i fællesskab.

- Jeg synes, at de juridiske rammer, vi har nu, giver så megen mulighed for udvikling af eget ansvar inden for selvstyret, at jeg ikke ser behov for nye. Vi havde en stor og omfattende kommission i forhold til Grønland. Vi har belyst alle områder, og vi har en proces, hvor det heldigvis er op til det færøske og grønlandske folk at bestemme, hvad det er, der skal ske fremadrettet. Sådan må det være, og sådan skal det være.

- Er der så om 10 eller 20 år et ønske om at tale om selvstændige stater, så må vi forholde os til den diskussion. Hvis Grønland og Færøerne vil være selvstændige lande, er det deres beslutning. Men når jeg læser de interview, du har lavet, så er det ikke det, jeg ser. Jeg tror, de to selvstyremyndigheder er meget mere optagede af at få udviklet alt det, de kan inden for selvstyret. Det er jo kæmpe opgaver, man påtager sig. Jeg ser to meget pragmatiske politikere, som er dybt optagede af at gøre det bedste i forhold til deres lande og hjemtage opgaverne, siger statsministeren.

- De taler også om denne lidt længere vision i spillerummet mellem selvstændighed og rigsfællesskab. Altså, et rigsfællesskab, som på den ene side går ud over det, vi har i dag, og som på den anden side alligevel ikke er fuld selvstændighed eller i hvert fald en selvstændighed, som trives inden for et rigsfællesskab af ligeværdige partnere.

- Jeg ser ikke Danmark som en del af en føderation eller noget, der kunne minde om det. Vi har et stærkt rigsfællesskab, som baserer sig på grundloven. Hvad der måtte komme om tyve år, det er svært for mig at tage stilling til.

Rigsfællesskabet i verden
- Hvad betyder rigsfællesskabet for Danmark i forhold til resten verden? Hvad betyder det i forhold til vores partnere i EU og i forhold til USA og andre af verdens store magter?

- Som jeg ser det, gør rigsfællesskabet os alle sammen lidt større, end vi ellers ville have været. Det er til gavn for os alle.

- Danmark er også noget i sig selv, for vi har også ud over det arktiske en udenrigspolitik, som giver os anseelse i resten af verden og viser, vi er et land, som påtager sig et ansvar. Men der er ingen tvivl om, at rigsfællesskabet gør os alle sammen lidt større og også lidt stærkere i verden.

- Hvor er det vigtigst? Hvor møder du interessen fra vores samarbejdspartnere?

- Det interessante ved det arktiske er, at det har betydning for stort set alle dele af verden, uanset om det er Korea, Kina eller USA.

- EU har særligt vist interesse, som også Kuupik Kleist peger på.

- Ja, Grønland har et nyt samarbejde med EU, hvor vi er ved at udvikle rammerne for et nyt samarbejde med Grønland om råstoffer. Regeringen og jeg er jo glade for, at Grønland på den måde har valgt, at EU er samtalepartner i forhold til råstoffer.

- Men ligesom vi selv har gjort det i mange år, så kan man jo både have stærke interesser i Europa og have stærke nordatlantiske interesser og et stærkt fællesskab med USA.

- Både Johannesen og Kuupik Kleist taler varmt om Danmarks forhold til EU og euroen.

- Jeg synes, det er interessant, at de klart og tydeligt siger, at de synes, det er en fordel, at vi er så tæt involveret i det europæiske. Der er også gode eksempler på, at det har været nyttigt for Færøerne og Grønland, at Danmark har indflydelse på det europæiske samarbejde.

- Det samme gælder på råstofområdet.

Der er nogle, der siger, at der har vi ikke kendt vores besøgelsestid, og at vi skulle have været mere involveret i det. Men grønlænderne har selv besluttet, at det er et område, de er ansvarlige for. Det betyder så også, at Danmark ikke kan sidde den ene dag efter den anden og give gode råd om, hvordan det skal være. Vi hjælper gerne med alt, hvis vi bliver bedt om det, men vi er også nødt til at have respekt for de aftaler, vi laver, og den lovgivning, der er. Når grønlænderne har taget råstofområdet hjem, så er det deres ansvar.

- Er der med det afsæt basis for at lægge op til et forstærket samarbejde med Grønlands selvstyre på dette felt?

- Der kan være områder, hvor råstofområdet har en betydning for vores forsvars- og sikkerhedspolitik. Hvis det er tilfældet, så skal Danmark også være en del af de beslutninger, og så vil det være fornuftigt, at vi har en ny måde at samarbejde på, og at vi mødes oftere og udveksler erfaringer.
- Selvstyreordningen giver også mulighed for, at man inden for de juridiske rammer, som nu findes, kan finde nye måder at arbejde sammen på.

De frie markedskræfter
- Kuupik Kleist har givet udtryk for, at den store udfordring for Grønland er at forene eventuelle investeringer i råvareudvikling med den lokale erhvervs-og sociale udvikling. Det er vitalt for selvstyret, at en råvareudvinding også skaber arbejdspladser og social fremgang for den grønlandske befolkning. Tror du, Danmark kan være med til at spille en rolle som støtte for denne bestræbelse?

- Kun hvis vi bliver bedt om det. Vi er til rådighed, hvis vi bliver bedt om at bidrage, på alle mulige måder. Der er jo visse berøringsflader, hvor vi skal samarbejde, for eksempel når det handler om at give opholdstilladelse. Det almindelige råstofområde er selvstyrets ansvar. Men vi vil meget gerne bistå, hvis man i Grønland vurderer, at det kan være til gavn.
Kunne du forestille dig, at Danmark som led i et sådant samarbejde kunne gå direkte ind og spille en rolle i den økonomiske aktivitet?

- Nej, det kan jeg ikke forestille mig. Jeg hæftede mig ved, at selvstyreformanden er meget klar i forhold til, at han tror på globaliseringen og på de frie markedskræfter.

- Gør du også det i denne sammenhæng?

- Ja, det gør jeg bestemt. Og jeg synes, det må være sådan, at den, der byder, og som kan levere hele pakken, som grønlænderne vurderer er den rigtige, får mulighed for at gå i gang. Jeg kan ikke forestille mig, at vi skulle involvere os i et projekt, som ikke er på fuldstændig kommercielle vilkår, og det har vi ikke mulighed for at gøre på nuværende tidspunkt.

- Er der også nogle strategiske faktorer i den ligning?

- I forhold til det, man udvinder, tror jeg, det er ganske nemt. Minedrift skal selvfølgelig igangsættes af den virksomhed, som giver det bedste tilbud. Jeg er overbevist om, at grønlænderne vurderer, hvordan de synes, at det tilbud skal sættes sammen i forhold til den række af de forhold, der skal tages hensyn til. Men man er nødt til at operere fuldstændig på kommercielle vilkår. Hvis der er noget, vi kan hjælpe med, så gør vi det gerne. Men det er grønlænderne, der må tage bestik af situationen og bede os om at hjælpe, hvis det er det, vi skal.

- Både Kuupik Kleist og EU-kommissionen er meget klare omkring, at spørgsmålet om, hvem der reelt kontrollerer disse strategiske råstoffer, ikke er ligegyldigt og ikke afhænger alene af markedet.

- Jeg lægger mig meget tæt op af Kuupik Kleist, som siger, at han tror på den internationale konkurrence, og han tror på frihandel.

- Almindelig minedrift berører ikke nødvendigvis vores strategiske interesser, uanset hvem det er, der går ind og gør det her. Det er ikke, fordi jeg tager let på den her sag. Der kan godt være et tidspunkt, hvor det berører vores strategiske interesser, men….

- Gør det nogen forskel for dig, om det er et kommercielt, eller om det er et selskab, der er ejet af et andet lands regering?

- Jeg vil ikke udtale mig om hypotetiske spørgsmål. Men jeg ser frem til, når vi har møde i rigsfællesskabet i næste uge - at høre, hvilke overvejelser Grønland gør sig for eksempel om kommende store mineprojekter og deres betydning for det grønlandsk samfund. Både på positivsiden og om de udfordringer, det vil give.