Nuuk: -8°C
Mandag, september 17, 2012 - 08:05

Selvstændighed først – derefter kan vi tale om samarbejde

- Hvis jeg var dansk statsminister, ville jeg udfolde mit yderste for at beholde Færøerne og Grønland inden for det danske rige i et eller andet omfang. Altså i den betydning, at jeg ikke kom til at miste en integreret samarbejdsform med de nordatlantiske besiddelser, siger formand for naalakkersuisut Kuupik Kleist. Foto: Leiff Josefsen
- Hvis jeg var dansk statsminister, ville jeg udfolde mit yderste for at beholde Færøerne og Grønland inden for det danske rige, siger formand for naalakkersuisut Kuupik Kleist
 

Artikelserie: Rigsfællesskabets fremtid

Her bringer vi den tredje artikel i serien om rigsfællesskabet, som har været bragt i Politiken og Sermitsiaq. Artiklen handler om formand for naalakkersuisut Kuupik Kleist, mens sidste artikel i serien handler om statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Vi startede med rigsfællesskabets historie, som du kan læse eller genlæse her, hvorefter vi fortalte om Færøernes lagmand Kaj Leo Johannesens syn på fremtidens rigsfællesskab. Den artikel kan du læse her.

--- 

Der står rigtig meget på spil i Grønland i disse år. Indførelsen af selvstyret i 2009 har skabt en ny formel ramme. Samtidig vokser den globale interesse for den store ø i det arktiske. Klimaændringerne skaber helt nye forudsætninger for udviklingen på Nordkalotten, og Grønland er sammen med resten af rigsfællesskabet aktør i det store strategiske spil.

Det gælder grænsedragningen i Ishavet omkring Nordpolen.

Det gælder sejlruterne til Asien via Nordøstpassagen.

Og det gælder ikke mindst udnyttelsen af olie og mineraler i Grønlands undergrund.

Spørgsmålet er, hvordan det grønlandske samfund tackler disse udfordringer.

Hvad de betyder for befolkningen og for rigsfællesskabet. Hvor udviklingen bærer hen. Politiken mødte i juni formand for naalakkersuisut Kuupik Kleist, IA, til en samtale om perspektiverne for rigsfællesskabets fremtid.

Den 54-årige regeringschef er uddannet socionom og har været politisk aktiv det meste af sit voksne liv. I 2000-årene repræsenterede han sit parti, Inuit Ataqatigiit, i Folketinget, og han var som højt profileret medlem af det lille oppositionsparti på venstrefløjen kendt som fortaler for Grønlandsk selvstændighed. Siden 2009, hvor Siumut mistede magten, har Kleist stået i spidsen for en koalitionsregering, der også omfatter Demokraterne og Kattusseqatigiit Partiiat.

Nu sidder han i en solrig lækrog med udsigt over fjorden og prøver at holde fokus på det store perspektiv.

- Kuupik Kleist, når du ser ud over fjorden og tænker på dig selv som pensionist, hvad er det så for et rigsfællesskab, du ser for dig? Er det et selvstændigt Grønland? Eller er det et Grønland, der er forbundet til Danmark og til resten af rigsfællesskabet?

- Jeg synes, det er forholdsvis nemt at have konstruktive visioner om rigsfællesskabets fremtid. Om det så hedder et rigsfællesskab, eller om det hedder noget andet, er i og for sig sekundært. Men jeg har selvfølgelig en forestilling om, at Grønland står på egen fod økonomisk og politisk, men at vi har et meget udbredt samarbejde med først og fremmest Danmark på områder af fælles interesse og fælles gavn. Nu skal jeg ikke udtale mig på Færøernes vegne, men jeg kunne da lige så godt forestille mig det samme for Færøerne, svarer Kuupik Kleist.

En eller anden form for union
- Hvis jeg var dansk statsminister, ville jeg udfolde mit yderste for at beholde Færøerne og Grønland inden for det danske rige i et eller andet omfang. Altså i den betydning, at jeg ikke kom til at miste en integreret samarbejdsform med de nordatlantiske besiddelser.

Det ville være altafgørende, hvis jeg nu lige sad i den danske statsministers stol.

- Hvad ville du så gøre?

- Jeg ville stort set gøre alt for stadigvæk at bevare en eller anden form for union eller fællesskab med Færøerne og Grønland.

- Sådan helt konkret drejer det sig vistnok om 98 procent af Danmarks kongeriges areal. Det i sig selv er jo til at tage og føle på. For det andet dækker det stort set hele Nordatlanten, og for det tredje er Grønland vel både nu og i fremtiden det enkelte mest betydende land i det arktiske område, vurderer Kuupik Kleist.

- Nu kurtiserer du jo dig selv. Hvad skal der til for at forføre dig, så det rigsfællesskab, du taler om, kan opretholdes?

- Aktuelt er vi dybt involveret i internationale relationer, men vi kan ikke have direkte kontakt med for eksempel regeringsledere, fordi vi ikke anses som stat. Det er så Danmark, der diskuterer arktiske og grønlandske anliggende med de her statsledere. At udelukke os fra sådanne diskussioner virker direkte dumt.

- Jeg ville inddrage færøske og grønlandske toppolitikere i så høj grad, som det overhovedet er muligt, og så måske se lidt fleksibelt på nogle formelle konventioner om, hvem der er hvad i det her spil.

- Jeg har selv i dag adgang til regeringsledere og topfolk stort set i hele verden, når jeg er der alene. Dørene er åbne. I dag er Grønland et internationalt ord.

- Det er hele tiden under udvikling du undgår behændigt de statsretlige ord, når du siger, at Grønland skal stå på egne ben. Er det et selvstændigt Grønland, vi snakker om, eller er det et Grønland, som er en del af et rigsfællesskab?

- Det er et selvstændigt Grønland i meget tæt samarbejde med Danmark.

- Hvad er det for en konstruktion, du ser for dig? Er I selvstændige medlemmer af FN, og har I jeres egen suveræne folkeretlige eksistens? Eller er det et statsforbund?

- Det sidste er jeg mere ulden ved. Men jeg mener helt klart, at vi har vores selvstændige repræsentation i FN. Nu er der jo i den tid, jeg har beskæftiget mig med de her ting, sket et skred i statsopfattelsen, så man også inden for internationale organisationer som FN er begyndt at operere formelt med folk, som ikke er stater.

Det vil sige, at der er en langsom bevægelse hen imod en højere og højere grad af opløsning af det klassiske statsbegreb. Det betyder, at mulighederne står åbne.

- Kan du uddybe det?

- Man kunne forestille sig en konfederation af en eller anden art. Commonwealth-begrebet kunne måske også være dækkende. Men jeg vægrer mig altid ved at blive alt for firkantet med de begreber.

- Dels er verden åben, dels skal man på tidspunktet, hvor man tager beslutningen, finde den bedste konstruktion for begge parter - eller for alle tre parter.

- Hvem siger, at vi skal bevæge os inden for det begrebsapparat, som eksisterer i dag? Det er hele tiden under udvikling.

- Vi skal heller ikke fratage kommende generationer muligheden for at tage beslutninger på sådan et område. Derfor er jeg lidt ' uld i mund' omkring de her begreber. Men der er ingen tvivl om, at vi arbejder hen imod større selvstændighed.

- Det ender på et tidspunkt med et selvstændigt Grønland, hvilket betyder, at vi har den totale suverænitet over landet og vores egen udenrigspolitik.

- Måske har vi en fælles forsvarspolitik inden for en eller anden form for union med Færøerne og Danmark.

- Vi oplever to globale bevægelser.

- Den ene går mod, at enklaver bliver til selvstændige stater, eller at folkegrupper erklærer deres uafhængighed fra de stater, som de før var underlagt.

- Den anden bevægelse er den modsatte, som for eksempel EU, der er karakteriseret ved større og større sammensmeltning mellem staterne. De to bevægelser foregår samtidigt. Dertil kommer, at samarbejdsområderne bliver flere og flere, fordi verden bliver mere og mere globaliseret. Det væsentlige er, at man på frivillig basis indgår samarbejde om fælles interesseområder.

- De to forskellige bevægelser kan føre til to forskellige konklusioner. Hvilken udleder du?

- Vi bevæger os som en nation, der går hen mod en statsdannelse. Og så kan det jo være, det bliver en republik, eller vi ligesom Commonwealth har et royalt overhoved til fælles. Det gør mig ikke så meget, om det er det ene eller det andet. Det helt primære ligger i, at landets egen befolkning har den fulde suverænitet over landet.

- Hvad med EU, som jo også spiller en central rolle, både for Danmarks suverænitet og selvfølgelig også i forhold til jer. Hvordan ser du på, at Grønland i kraft af sin tilknytning til Danmark også på nogle punkter er en del af EU?

- Vi er jo allerede en del af EU. På godt og ondt, kan man sige. Dels qua den danske stats medlemskab af unionen, som jo for de europæiske lande er en udmærket konstruktion. Det har jeg altid sagt. Jeg synes, det er en god klub for europæerne, men måske ikke for andre, at være med i.

- Vi er jo ikke, hverken geografisk eller kulturelt set, europæere. Dels er EU for Grønland i dag vores vigtigste økonomiske og politiske samarbejdspartner internationalt set.

- Er EU vigtigere for Grønland end USA?

- Ja.

- Hvorfor det? Er det på grund af økonomien?

- Ja. Vi har langt større samkvem, samhandel og politisk samarbejde med EU end med USA.

- Er det godt?

- Der er ikke nogen tvivl om, at det ville være naturligt og ønskeligt, at vi forøgede vores samhandel med både Canada og USA væsentlig i forhold til i dag.

Forskellige modeller
Du sagde før, at man ikke behøvede at vælge en kendt model. Den model, vi nu har i rigsfællesskabet, er jo unik. Den har udviklet sig gennem mange år. Har vi ikke lært af de sidste 50 års historie, at grundloven er et fleksibelt instrument? En ramme, der kan rumme mange løsninger, hvis vi ellers kan blive enige om dem. Hvis du nu skulle dømme på det aktuelle grundlag, hvad er det så for områder, som du også på langt sigt forestiller dig skulle være fælles inden for rigsfællesskabet?

- Det ville typisk være forsvarspolitikken for eksempel, som jo foregår på et mere overordnet niveau, for eksempel Nato. Forsvarspolitik er også er blevet et meget bredt begreb - det er jo meget andet end kanoner og kugler. Det bør man kunne forvalte på et mere overordnet niveau end strengt nationale statsinteresser. Miljøområdet giver sig selv. Det er pinedød nødvendigt, at der er udstrakt internationalt samarbejde på miljøområdet.

- Men det er vel ikke så meget rigsfællesskab, som det er globalt?

- Det er også rigsfællesskabet. Jeg har lidt svært ved at skelne. Danmark bliver jo også mere og mere en del af verden. Det er også det, som præger billedet.

- Valuta?

- Jeg vil nødig stå i en situation, hvor Grønland var det eneste land i verden, der havde den danske krone. Alt andet lige - og uden at fornærme mine politiske alliancer - så vil jeg sige, at jeg synes, det er rigtig dumt, at Danmark står uden for euroen.

- Grønland ville i hvert fald nødig stå uden for en møntunion med Danmark?

- Nej. Men hvis Danmark tilsluttede sig euroen, er det klart, at så ville vi også betjene os af det.

- Hvor stor en del af udenrigspolitikken? Inden for de områder, som I har hjemtaget, forhandler Grønland allerede på egne vegne i forhold til mellemstatlige og andre aktører. Hvor langt skal den proces gå?

- I princippet skal den gå hele vejen. Men hvis vi nu forestiller os, at vi på et tidspunkt er inde i en føderation af en eller anden karakter, så må vi vælge, på hvilke områder det er godt for alle parter at være sammen, og på hvilke områder det ikke er godt at være sammen. Når det gælder for eksempel forvaltningen af levende ressourcer, vil det nok ikke være fornuftigt at skulle dele beslutningskompetencen med alt for mange. Der har alle parter nok bedst af, at vi er suveræne på det område. Andet kan være op til diskussion... Lige i øjeblikket er der nogle helt konkrete kapacitetsmæssige begrænsninger. Hvor mange mennesker vi er til at løfte opgaven. Men i princippet går vi hele vejen.

Grønland i verden
- Er Grønland bedst tjent med at holde direkte kontakt med kineserne eller med at optræde i fællesskab med Danmark? Og hvad med amerikanerne og med russerne?

- Jeg tror, vi er bedst tjent med den direkte kontakt. Men vi vil rigtig gerne have Udenrigsministeriet ved siden af, fordi de har et kæmpestort apparat, der kan analyse og skrive, osv., osv. - på en måde, som vores lille udenrigsdirektorat ikke kan løfte.

- Du tænker ikke, at det er bedre at samle vores ressourcer i stedet for at splitte os op i tre hold og så ”deale” med de store hver for sig?

- Det ville være helt ideelt. Man skal bare have respekt for, at vi er tre folk. Vi er nødt til at gennemleve hele denne her proces med selvstændiggørelsen og gøre os selv fri af afhængighed på den måde, som vi har det i dag, som jo nærmest er direkte på brødet. Underdanighed, det historiske forløb mellem vores to folk, har gjort at grønlænderne i dag er uformående og uselvstændige, ikke i stand til at stå på egne ben økonomisk, osv. Der er ingen nemme veje ud af det her. Og jeg hader - hader og hader - at det ligesom er hægtet op på de her 3,4 milliarder ( bloktilskuddet, red.) om året....

Der er selvfølgelig denne her kæmpe elefant på fjeldet hele tiden.

- Der er ingen shortcuts. Vi er nødt til at gennemleve hele frigørelsesprocessen. Bagefter kan vi så sige, at vi gerne vil være sammen med jer. Uanset at vi kan selv, og vi er os selv, og vi har suverænitet. Og du spørger mig, hvad er den ideelle situation.

- Det er det, der er den ideelle situation.

- Hvis I først tager skridtet fuldt ud og bliver selvstændige, tror du så ikke, at det bliver svært senere at gå den anden vej?

- Det tror jeg ikke. Prøv bare at se på Danmark og EU. Her afgiver Danmark også suverænitet hver dag efter at have været en selvstændig stat. Det er da nøjagtig det samme. Det er ikke nogen omvej. Det er en nødvendig proces.

- Hvordan mener du, Grønland bedst håndterer de internationale økonomiske interessenter? Råvareselskaberne, for eksempel. Dem har I jo måske tættere inde på livet, end nogen andre i rigsfællesskabet. Står I stærkest alene, eller har I en interesse i at inddrage os andre?

- Vi er dem, der selv er bedst i stand til at varetage Grønlands interesser. Vi har tilladt os at lære af de erfaringer, som er indhøstet rundt omkring i verden med store multinationale selskaber. I de 30 år, vi har samarbejdet med de store selskaber, har erfaringerne været fortrinsvis positive. Vi har samarbejdet med den danske regering og med danske myndigheder først og fremmest, vi har samarbejdet med norske institutioner, vi har samarbejdet med canadiske institutioner for hele tiden at være up to date og for at lære af deres erfaringer. Vi betjener os af internationale konsulentfirmaer, vi betjener os af internationale advokatfirmaer. Og sådan er verden i dag. Man ville da være dum, hvis man sagde, vi skal opfinde den dybe tallerken selv.

Driften mod selvstændighed
- Hvis man nu forestiller sig, at Grønland om 10-15 år i kraft af indtægter fra råvareudvinding rent faktisk kan afvikle bloktilskuddet, hvad vil det betyde for jer - ud over det store privilegium ikke at skulle tage imod støtte fra Danmark?

- Jeg tror, vi bevæger os over i et spørgsmål, som er iboende hos ethvert folk. Vi er et folk, danskerne er et folk, tyskerne er et folk, færingerne er et folk. Folkene ønsker, uanset politisk observans, at kunne være sig selv, være herre i eget hus. Og alt, hvad der følger med. Det er jo den næsten urkraftagtige drift, der driver det her. Så er der alle de formelle ting ud over det, men helt grundliggende er det jo ønsket om at kunne selv, at bestemme selv. Det betyder jo ikke, at man ikke vil med andre. Men så længe man har en følelse af at være underlagt nogle - mere eller mindre kunstige - begrænsninger, så kan denne her kraft nogle gange være med til at trække tingene ud af proportion - og også i høj grad medvirke til, at man vil konfrontationen.

For mig er spørgsmålet om folkenes selvstændighedstrang fuldstændig universal. Det har ikke noget at gøre med, om man er grønlænder eller et folk i Afrika eller hvor som helst. Du ser i hele verden denne her iboende trang til at selvstændiggøre sig. Det gælder uanset fattigdom eller rigdom.

- Ser du den meget betydelige interesse fra verdens største magter i Grønland, i Arktis, i ressourcerne, i muligheden for at sejle nordom og i alle de strategiske aspekter som en trussel, eller ser du det som en styrke, et potentiale. Hvordan opfatter du det, at Grønland er blevet et brændpunkt?

- Det indeholder selvfølgelig begge dele. Det er både en trussel og et potentiale. I den nuværende situation indeholder det jo mange store potentialer for Grønlands videre udvikling, og det indeholder store potentialer for Grønlands selvstændige ageren iblandt de her store magter. Jeg oplever, at den interesse, der både er for Arktis og for Grønland specifikt, åbner en hel masse døre for Grønland. Jeg har adgang til regeringskontorer stort set overalt på kloden. Vel og mærke, hvis jeg kommer alene. Det er jo også lidt sjovt.

Uddannelsesløsheden
- Hvis det lykkes at transformere hele denne vældige interesse til nogle indtægter på en afbalanceret måde, hvordan sikrer I så, at det fører til en udvikling, der rent faktisk har noget med det grønlandske folk og det grønlandske samfund at gøre?

- Det hedder en bæredygtig økonomi på langt sigt. Vi har forsøgt at indrette vores lovgivning efter alle de bedste erfaringer, der er globalt set. Vi har hentet og stjålet og kopieret fra alle de steder, man har erfaringer på dette felt. På miljøsiden er det fortrinsvis Norge, vi ser på. Verden i dag er skruet sådan sammen, at det er både tilladt og fornuftigt at kigge sig rundt og se, hvordan har andre gjort det, og hvornår det er lykkedes, og hvornår det ikke er lykkedes.

- En ting er at lave nogle gode aftaler, nogle gode koncessioner. Men kan det skabe beskæftigelse? Kan I forbinde det med det grønlandske samfund? Kan det medvirke til at skabe en udvikling på grønlandske præmisser?

- Nu skal jeg vare mig for at definere, hvad grønlandske præmisser er, det tror jeg er temmelig svært i dag. Men det, der gælder for den grønlandske befolkning og muligheden for at kapere den udvikling, der er i gang, det er i høj grad et spørgsmål om uddannelse.

- Uddannelsesløsheden er en svøbe, som ikke alene angår det, vi snakker om nu, men generelt er en klods om benet, en svaghed af dimensioner.

- Det er jo ikke, fordi folk ikke er uddannede til deres erhverv. Altså fiskerne og fangerne, som har båret den grønlandske økonomi indtil i dag og formodentlig også et godt stykke ud i fremtiden. De er bare uddannet anderledes end at sidde på skolebænken.

- Så har vi et logistisk problem, fordi vi er så få. Den arbejdsløshed, vi slås med i dag, bliver jo hurtigt afløst af mangel på folk.

- Kan du forestille dig masseindvandring til Grønland med tusindvis af gæstearbejdere?

- Det er det, vi tumler mest med i øjeblikket. Hvordan organiserer vi det her? Vi ved jo ikke engang, om de her store anlægsprojekter bliver til noget eller ej. Eller om de i givet fald skal gennemføres med det, man kalder den internationale arbejdskraft. Så skal de nok ikke bo i byerne. Ikke i Nuuk. Uden for Nuuk og uden for Maniitsoq.

- Hvad kommer det til at betyde for Nuuk eller Maniitsoq, hvis der kommer tusindvis af velbetalte gæstearbejdere?

- Så risikerer man jo det her klondikeagtige. Vi kommer til at arbejde med selskaberne omkring reguleringerne. Vi bliver nødt til det. Noget af det, som er en åbenlys risiko, er skævvridningen. Hvis man skaber 800 højtbetalte nye arbejdspladser i Maniitsoq for højt uddannet arbejdskraft, så dræner man jo også de andre byer for tømrere og elektrikere og ingeniører og arkitekter.

- Vil I forsøge at holde gæstearbejderne og det grønlandske folk adskilt?

- Et spørgsmål er, hvad vi gør, hvis såfremt nogen ønsker at blive boende i Grønland eller vil integreres i det grønlandske samfund.

- Hvor langt er I med de håndgribelige projekter, for eksempel jernminen i bunden af Godthåbsfjorden?

- Vi har lige modtaget en ansøgning om godkendelse til at udvinde det her malm. Men den største problematik lige nu er at skaffe kapital. For i det hele taget at få projektet op at stå. Og det gælder stort set for samtlige store projekter i Grønland i dag«.

- Vil det grønlandske selvstyre gå ind med kapital?

- Det er ikke sandsynligt.

- Interesserer I jer for, hvem der kommer med kapitalen, eller er det jer uvedkommende, når bare I får de nødvendige koncessionsaftaler?

- Vi har besluttet, at vi henholder os til princippet om fri handel. Vi kan ikke give fortrinsstilling til nogen på baggrund af oprindelsesland eller udelukke andre.

- Hvem ved i øvrigt, hvor kapitalen kommer fra, hvis det drejer sig om et australske eller et amerikansk selskab? Det eneste, man vel kan sige, er, at hvis et selskab kommer fra Kina, så er det kinesisk kapital.

- For resten af verden kræver det et meget grundigt detektivarbejde at finde ud af, hvordan de her selskaber bliver finansieret.

- De største selskaber har jo heller ikke nogen nationalitet. De flyder jo frit over statsgrænserne. Det er jo den virkelighed, vi har i dag.

- Vi er jo involveret i denne her debat om for eksempel kineserne. Vi er involveret i den med EU, som anser det som et vigtigt emne i forhold til nogle strategiske råstoffer. Vi er involveret i den med USA, som vel i dag kan siges at kæmpe med Kina om at være verdens økonomiske stormagt.

- Jeg sad faktisk på et møde med nogle EU-parlamentarikere og erhvervsfolk, som spurgte, om Grønland vil være villig til at udelukke kinesisk kapital i at deltage i udvindingen af sjældne jordarter i Grønland? Så sagde jeg i princippet nej. Jeg spurgte så: Vil EU? Næ, for det er der ingen, der vil være i stand til. Sådan ser verden ikke ud i dag.

- Aftenkulden er ved at sætte ind. Det er tid til opbrud. Kom vi tættere på det afgørende spørgsmål, om vejen frem går gennem en fornyelse af rigsfællesskabet eller forudsætter, at det opløses? Måske er selvstyreformandens vigtigste budskab signalet om, at mulighederne står åbne. At vi ikke behøver at følge en på forhånd fastlagt model. At vi selv bestemmer. Det betyder også, at vi selv står med ansvaret.

- Risiciene, dem beskæftiger alle sig jo med. Det er jo det mest dominerende emne, når verden udefra ser på Grønland og den udvikling, der er i gang: I falder i stormagternes klør. De multinationale selskaber vil snyde jer, så vandet driver. I kommer til at ødelægge miljøet, og hvis I udvinder olie, så er det hele verden, I kommer til at ødelægge, osv., osv. Den sang, den kender vi, og vi er meget bevidst om det.

- Potentialerne er jo til gengæld at opfylde nogle af de ønsker, vi ligesom alle andre mennesker har om for eksempel en højere levefod, at kunne forsørge os selv - at være verdensborgere. Man skal også huske på, at det jo ikke er i særlig mange år, at Grønland på den måde har været en del af den globale scene. Der er ikke gået særlig mange år, fra man så Grønland som en eksotisk hvid plet på verdenskortet, til vi er blevet et sted, hvor alle ønsker at komme hen.

Læs også

Kommentarer

Messinglampe

Pris: 850
Meget velholdt messinglampe. Ny pris 5495,00 Den er din for kr. 850,00 kontakt 555351

Hella dækslys

Pris: 1100
Nye ekstrem robuste 12V dækslys af slagfast og formstabilt hvidt kunststof. ny pris pr. Stk. Kr.  795,- Sælges samlet for kr. 1100,- kontakt...

Brudekjole / katissut mrk.Lilly

Pris: 1800
Smuk brugt brudekjole mrk. Lilly str.S/M (underkjole følger ikke med) der følger en håndtaske samt slør med. Katissut kusanartoq mrk.Lilly...
Seneste nyheder
Søndag, april 20, 2014 - 10:51
GM i Alpin 2014
2
Lørdag, april 19, 2014 - 08:21
Lørdag, april 19, 2014 - 08:42

Seneste
kommentarer

21 timer 31 minutter siden
1 dag 2 timer siden

Mest populære
24 timer