Færøernes lagmand: Jeg ser tre selvstændige lande

Artikelserie: Rigsfællesskabets fremtid

Her bringer vi den anden artikel i serien om rigsfællesskabet, som har været bragt i Politiken og i Sermitsiaq. Artiklen handler om Færøernes lagmand Kaj Leo Johannesen. Dernæst følger Politikens chefredaktør Bo Lidegaards interview med formanden for naalakkersuisut Kuupik Kleist og til sidst statsminister Helle Thorning-Schmidt. Vi startede med rigsfællesskabets historie, som du kan læse eller genlæse her.

Intro

Siden 1388, da Danmark og Norge blev samlet under dronning
Margrethe I, har rigsfællesskabet været en del af Danmarks identitet og historie. Da Norge og Danmark blev delt i 1814, beholdt Danmark de nordatlantiske rigsdele.
Fra Island i 1944 erklærede sin selvstændighed, har en rivende udvikling forandret de tre tilbageværende rigsdele og rigsfællesskabet. Bevægelsen i retning af selvstyre for Færøerne og Grønland er dynamisk, og ingen kender dens slutpunkt. Særlig i Grønland og på Færøerne pågår en levende offentlig debat om de to folks fremtid, om selvstændighed eller nytænkning inden for rigsfællesskabet, i Europa og i resten af verden.

Lagmanden har haft kontor nede i havnen på Tinganes, administrativt og politisk centrum på Færøerne, så længe nogen kan huske. Siden 1948 har selvstyret haft til huse her, og trods bank- og andre kriser er Færøerne et driftigt samfund med et rigt kulturliv og antenner ud i hele verden.

Økonomiens omdrejningsakse er stadig fiskeriet, og de store trawlerskippere og entreprenører i fiskeindustrien er samfundets matadorer. De er også rigt repræsenteret i Sambandspartiet, hvis formand, Kaj Leo Holm Johannesen, har været lagmand siden 2008. Prime Minister kalder han sig på engelsk, ligesom sin grønlandske kollega – og danske.

Sambandspartiet er søsterparti til Venstre, og det repræsenterer den hovedstrømning, der traditionelt har ønsket at bevare Færøernes nære bånd til Danmark. I regeringskoalitionen indgår også de overvejende konservative Folkepartiet og Centerpartiet – men også det gamle Selvstyreparti. Oppositionen består af Socialdemokratiet og Republikanerne – sidstnævnte med ønske om fast kurs mod Færøernes selvstændighed.
Det vakte opsigt, da Kaj Leo Johannesen i sin traditionelle tale i Lagtinget til Olaj 28. juli sagde, at han drømmer om, at Færøerne bliver selvstændig inden for rigsfællesskabet – som han ser udvikle sig hen mod en konføderation af Færøerne, Grønland og Danmark.

I Sambandspartiet har der været skarpe reaktioner på lagmandens udtalelser, men Kaj Leo Johannesen udviklede samme vision i maj, da Politiken spurgte ham, hvordan han tænker sig rigsfællesskabets udvikling på lidt længere sigt:

- Vi siger i vort parti, at rammen om rigsfællesskabet skal bestå. Vi ser os ikke som 48.000 mennesker, der er i stand til at have alt. Det er umuligt at have 80 ambassader rundt om i verden. Det er nonsens, det er håbløst. Derfor skal vi have et tæt samarbejde med Danmark.

- Men selve konflikten består selvfølgelig i, at Danmark nu er et enhedsrige – altså én enhed. Jeg ser tre enheder i fremtiden. Tre selvstændige lande i et fællesskab. Det er det, jeg ser for mig om 20 år, siger Kaj Leo Johannesen.

Regningen følger med
Hermed har lagmanden lagt op til en udvikling, der på lang sigt fører til et sted, der ikke ligger så forfærdeligt langt fra det, som er selvstyrefolkenes ambition, selv om der er store uenigheder om tempo og modeller.

- Hvis vi spoler tiden 50 år tilbage, var det meget bundet sammen. Så er der gået en udvikling i gang, og mit parti har været med til at overtage flere og flere områder. Bare med hensyn til overtagelsesloven fra 2005 tror jeg, det var omkring 23 forskellige sagsområder. Nu er der 15 områder tilbage. Så inden for 10 år tror jeg – hvis ikke et eller andet går helt galt – så er det 0. Bortset fra nogle områder, der ikke er omfattet af overtagelsesloven, såsom udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik.

- Når de sidste 15 sagsområder er taget hjem, er bloktilskuddet fra Danmark så også væk?

- Når vi overtager sagsområderne, skal vi betale. Selvfølgelig tager vi også regningen, når vi overtager ansvaret. Sådan er kernen i vores sambandspolitik. Det er et flertal af folket, som har villet overtage disse her sagsområder, og det bliver et flertal af folket, som overtager de sidste 15.

- Når du er kommet til vejs ende, har du kørt dig helt op på grænsen af, hvad du har lov til i hjemmestyreloven. Når de områder er taget hjem, hvilken vej vælger du så? Skal du nu til at opsige hjemmestyreordningen og få en helt ny ordning? Eller skal du beholde ordningen? Jeg ser for mig, at om 20 år opsiger man hjemmestyreordningen. Der må vi have en ny.

- Betyder det et andet rigsfællesskab end det, vi kender i dag?

- Der har været mange forskellige modeller i luften. Hvordan kan man modernisere rigsfællesskabet? Det er det, som jeg er ude efter. Jeg ser om 20 år et stærkt fællesskab med tre selvstændige lande. Fællesskabet med Danmark og Grønland – det tror jeg kommer til at bestå de næste 100 år. Det tror jeg på.

- Hvor meget af fællesskabet handler om penge? Hvis I nu fandt olie i morgen, så økonomien var sikret, ville det så gøre denne proces hurtigere eller langsommere?

- For vort partis vedkommende har pengene ikke alt at sige. Kulturelle bånd er en stor del, familiære bånd og arbejdsmæssige bånd. Du kommer heller ikke uden om, at verdens største færøske by er København. Det er ikke Thorshavn – der er flere færinger i København, end der er i Thorshavn. De nære familiære bånd knytter det danske og færøske folk sammen. Det gælder også vor eksport. Næsten alt går gennem Danmark. Også når vi køber ind, alt kommer fra Danmark. De fleste uddanner sig i Danmark.

- Debatten om rigsfællesskabet har gennem mange år været mere heftig på Færøerne end i Danmark ...

- Siden bankkrisen i 1992 har jeg udtalt, at danske politikere er så bange for at tælle færingerne med som tungen på vægtskålen nede i Folketinget. De er bange for, at det ser ud, som om de blander sig. Men det er det, rigsfællesskabet går ud på. Det er, at danskerne har deres hjertes mening om Færøerne, hvad den end måtte være, og færingerne har deres meninger om Danmark, hvad end de måtte være.

Uenighed om makreller
Spørgsmålet om rigsfællesskabet har tidligere delt vandene her på Færøerne. Hvad ser du som de største anstødssten inden for rigsfællesskabet, som vi nu kender det?

- Jeg synes, man skal løsne lidt op i forholdet til Færøerne og ikke stille en mur op, hvis vi for eksempel taler om verdenshandelsorganisationen WTO, når der er interesser, hvor vi virkelig har hver sin agenda.

Lagmanden går her i lag med et af rigsfællesskabets mest delikate spørgsmål, som har at gøre med de enkelte rigsdeles forhold til andre nordiske lande, Europa – og resten af verden. Principielt indebærer fællesskabet, at det er regeringen i København, der i konsultation med henholdsvis Færøernes og Grønlands selvstyre står for forholdet til andre lande og internationale organisationer. Men det princip er vanskeligt at opretholde i praksis, og der opstår jævnligt gnidninger omkring de enkelte rigsdeles repræsentation i internationale sammenhænge. Lettere bliver det ikke, når de enkelte rigsdeles synspunkter og interesser stritter i hver sin retning. Det gælder for eksempel, når WTO diskuterer fiskeri:

- Da må vi også være helt åbne for, hvordan man kan finde en praktisk løsning. Man må kunne give sig noget. Det siger jeg også, selv om jeg sidder som sambandsmand og går stærkt ind for rigsfællesskabet. Så ser jeg måske også nogle fastlåste strukturer fra dansk side: Det må man ikke, det må man ikke! Man er meget kantet, når man kommer til det enhedsrige.

- Er det ikke, fordi man lægger juraen – det vil sige grundloven – til grund og siger ...

- Altid! Juraen bliver brugt hele tiden. Du kommer ikke uden om, at du må have en ny tilgang. Et eksempel er WTO, hvor vi kommer i dobbelt konflikt, når det gælder makrelsagen, hvor Danmark både sidder som medlem og skal føre sag for os og samtidig skal pleje sine egne interesser nede i Hanstholm og Hirtshals, hvor der står makrelkvoter på spil. Så kommer der konflikter, altså hvilken hest er man nu på? Der har vi sagt, at vi kan godt have vores eget medlemskab i WTO. Det behøver du ikke være en suveræn stat for, men det må man ikke, der er nogle jurister, som siger, at det må man ikke, men politisk tror jeg ikke, det er noget problem at finde ud af. Måske er vi politikere ofte for bange for at finde praktiske løsninger, fordi vi hele tiden spørger til juraen.

Folkeafstemning
- Skal I have en folkeafstemning?

- Det er vi nødt til. Hvis du begynder at arbejde med en ny ordning om vores placering i et rigsfællesskab, er du nødt til at have en afstemning om rigsfællesskabet.

- Så det drejer sig i virkeligheden om, hvad det er, man så skal stemme om?

- Nemlig. Om en ny pragmatisk ordning for fællesskabet. Jeg tror, vi får en afstemning angående rigsfællesskabet om 20 år. Ikke 10 år, det er for kort, men om 20 år. For da har vi overtaget alle sagsområder. Og så er vi ved vejs ende, så skal vi spørge færingerne demokratisk: Vil I rigsfællesskabet, som det ser ud nu, eller vil I have en anden konstitution. På dansk har I kun et ord for det: rigsfællesskabet i bestemt form. Vi har to ord for det. Man kan forestille sig flere rigsfællesskaber.

Danskerne kommer også til at tage stilling til det her. I en eller anden proces kommer man også til at inddrage den danske offentlighed. Hvis man vil ændre forudsætningerne for rigsfællesskabet, er der tre parter, der skal spørges.

- Det er jo det, som jeg synes er spændende. At inddrage den danske offentlighed. For der er danske interesser for rigsfællesskabet, selv om danskerne ikke kender så meget til Færøerne. Men spørg færingerne, om de kender en lille flække i Jylland. De kender alt. Jeg efterlyser større kendskab, større interesse, i Danmark. Jeg prøver også at provokere lidt for at få de danske politikere ud af busken. Jeg vil gerne høre deres mening om Færøerne. Jeg vil gerne høre, om de vil have rigsfællesskabet derhen, hvor peberet gror, eller om de vil have et moderne rigsfællesskab. Jeg kunne godt ønske mig, at danskerne havde en stærk mening om det. For der ligger et lille land i Nordatlanten. Godt nok med kun 48.000 mennesker. Men vi har et kæmpe areal, en kæmpe ressource i havet liggende her, det samme har Grønland. Så det burde også være i danskernes interesse at styrke det her fællesskab, så vi kan være sammen om de her fantastiske ressourcer, vi har ude i Nordatlanten.

Færøerne i Europa
- Et målet for Færøerne at blive en suveræn stat?

- Det er lidt svært at sige, for jeg kender ikke Danmarks position om 20 år. Hvor er Danmark om 20 år? Er Danmark en suveræn stat om 20 år, eller er Danmark et land, som er en del af en fælles europæisk grundlov? For så er der nogle problemer indbefattet med os, når vi står uden for EU. Når Danmark afgiver suverænitet nede i Bruxelles, bliver det svært ... vent nu lige lidt, har vi et fælles anliggende her, som Danmark er i færd med at flytte ned til Bruxelles – hvad så med os?

- Hvad er Færøernes holdning til Europa? Handler det stadig primært om fisk – eller er der andre problematiske områder?

- Historisk set var færingerne bange for det samme, som islændingene var i 1972. Man så for sig, at portugisiske og spanske trawlere kom og tog hele vor fiskebestand. Men jeg går ind for, at vi kommer tættere til Europa. Vi har en mere – jeg vil kalde det – pragmatisk tilgang til tingene.

- Den situation, hvor Danmark er vævet ind i internationale forpligtelser, opfatter du som en lettelse for rigsfællesskabet?

- Ja, det er det. Så har vi på Færøerne også mulighed for at komme tættere på Europa. Også på de fire friheder, herunder det indre marked. Og vi har brug for det indre marked, fordi Færøerne er det mest internationale land i verden. Vi eksporterer 96 procent fisk, og vi importerer 99 procent varer. Vi er totalt afhængige af verden rundt om os. Der er ingen tvivl om det. Det er vi bare.

Færøerne i FN
Et af de kildne spørgsmål er stadig, hvor langt Færøerne – og Grønland – internationalt kan optræde som suveræne lande inden for rammen af et rigsfællesskab. Det har i årevis været diskuteret også i Nordisk Råd, hvor det også vedrører andre selvstyreområder – som Åland – og hvor også samernes interesser berøres:

- Et andet eksempel er Nordisk Råd. Der har vi lov til at følge med, men vi har ikke lov til at være et medlemsland. Det forstår jeg slet ikke. Vi prøver. Men så siger man, at det kan man ikke – der er kun fem lande, og Færøerne kan ikke være med. Så spørger vi os selv, hvorfor må Færøerne ikke være med? Hvorfor kan de ikke være med i nordisk regi? Hvorfor kan vi ikke også få mulighed for at stemme, hvis det er? At blive behandlet som et ligegyldigt medlem, det forstår jeg slet ikke, for jeg synes, det ville gøre Nordisk Råd stærkere med kulturer – altså færøsk eller grønlandsk kultur. Særlig nu, hvor man er i færd med at blive opslugt af EU, og man har et problem med at finde ud af, hvilket ben man skal stå på i nordisk regi, siger Kaj Leo Holm Johannesen.

- Det kommer tilbage til spørgsmålet om suverænitet. Samarbejdet bygger på en aftale mellem suveræne stater. Så du slipper ikke helt uden om at konfrontere det her spørgsmål?

- Det har vi også gjort i nordisk regi. Helsingfors-aftalen kunne vel godt udvides med selvstyrelande – så går familien fra at være fem til at være otte. Det synes jeg er en meget mere spændende børneflok.

- Taler du ikke lidt rundt om spørgsmålet om suverænitet? Forestiller du dig for eksempel færøsk medlemskab af FN?

- Ja. Det gør jeg.

- Som suverænt land?

- Hvilket land er suverænt om 20 år? Det er jeg meget optaget af. Hvordan ser Europa ud, og hvordan ser Danmark ud, hvis Danmark er fuldstændig indsluset i EU med forbeholdene borte og med fælles grundlov? Jeg ser et Europa med fælles grundlov. Der kommer nogle tilbageslag på den korte bane – økonomisk tilbagegang, men du stopper ikke bevægelsen i Europa. Jeg forestiller mig ikke suveræne stater i Europa om 20 år.