milliardbyggeri

Milliard-investorer i samarbejde for nye lufthavne

OPDATERET: Flere store pensionskasser og virksomheder melder sig nu selv på banen. De ønsker at investere i en forlængelse af landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat

Den tyske elektronik-gigant Siemens er i blandt flere virksomheder, der gerne vil investere i nye lufthavne. Ilulissat (billedet) og Nuuk er mest interessante
Offentliggjort

En håndfuld store virksomheder melder i dag ud for første gang i fællesskab, at man vil gå sammen som konsortiepartnere i et samarbejde om at investere i udbygningen af to af landets landingsbaner.

Nuuk og Ilulissat har første prioritet
Selskaberne Siemens, MP Pension og MT Højgaard (se faktaboks) meddeler, at deres konsortium og investeringstanker er baseret på Inatssiartuts beslutning i december 2015.

Her nævnes særligt lufthavnsudvidelserne i Nuuk og Ilulissat som egnede til anlæg, drift og finansiering i offentligt-privat partnerskab.

Læs: Nuuk og Ilulissat bliver de nye indfaldsporte til Grønland

Jens Munch Holst, der er administrerende direktør i den store pengekasse MP Pension, kalder de to lufthavnsprojekter interessante at investere i.

- Udvidelserne af lufthavnene i Nuuk og Ilulissat er med vor langsigtede investeringsstrategi interessante for os, og vi står klar til at indgå i samtaler og forhandlinger med øvrige konsortiedeltagere og de grønlandske myndigheder, udtaler han i en pressemeddelelse.

Læs: Grønland skal ud på lånemarkedet

Læs: Siemens i muligt storprojekt i Sydgrønland

Vil forhandle til efteråret
Konsortiet håber på at gå i dialog og forhandling med Naalakkersuisut umiddelbart efter sommerferien.

De tre giganter meddeler også, at de har opbakning fra både Den Nordiske Investeringsbank, fra Grønlandsbanken og fra Greenland Venture til deres initiativ.

Læs: Lufthavnspakke er vedtaget

Konsortiet forsikrer om, at de, hvis de kommer til at hjælpe med byggeriet og pengeindsprøjtningen, vil sikre både effektivitet både indenfor byggeriet, driften og vedligeholdet af lufthavnene, og at deres plan vil give større tilgængelighed, lavere priser og nye arbejdspladser i landet, samtidig vil den give uddannelse til folk og økonomisk vækst under byggeriet, lyder det.

Flere internationale investorer blandt andre Siemens har tidligere gået skuffet hjem, efter de har meldt ud, at de gerne ville investere i en ny lufthavn i Ilulissat.

Læs: Blokerer for milliardinvestering

Læs: Asii begejstret over lufthavnsbeslutning

Powered by Labrador CMS