Nuuk
Asii begejstret over lufthavnsbeslutning
Kommuneqarfik Sermersooq vil samarbejde med Selvstyret for at sikre en ny lufthavn i Nuuk
Borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz Narup (IA), er begejstret over, at flertallet i Inatsisartut har stemt for lufthavnspakken, der blandt anden omfatter en udvidelse af banen i Nuuk.
Lufthavnspakken var til afstemning onsdag i Inatsisartut.
Læs: Knud Kristiansen er glad og lettet
Vigtig beslutning
- Det er glædeligt at så bredt et flertal står bag denne vigtige beslutning. Det lover godt for det fremtidige arbejde, siger Asii Chemnitz Narup i en pressemeddelelse.
Læs: Lufthavnspakke er vedtaget
Hun finder det positivt, at Inatsisartut har lagt sig fast på en 2200 meter bane i hovedstaden.
- Det er den optimale løsning. Den vil give mulighed for direkte fly til det meste af verden. Den vil også øge investeringslysten i Nuuk og Grønland, da det vil blive både lettere og billigere at rejse frem og tilbage, hvilket alle byens og landets borgere også vil kunne nyde godt af, fremhæver borgmesteren.
Læs: Nuuk-virksomheder bekymrede for nyt fragtmønster
Afsat midler
Hovedstadskommunen har allerede afsat midler til vejanlæg til den en ny lufthavn, og er interesseret i samarbejde med selvstyret om udvidelsen.
- Der skal ikke herske tvivl om, at Kommuneqarfik Sermersooq vil bidrage konstruktivt til at sikre at Nuuk får en ny lufthavn. Allerede inden jul har jeg et møde med naalakkersuisooq for infrastruktur (Knud Kristiansen red.), hvor vi skal drøfte, hvordan vi kan arbejde sammen om vores fælles mål, lyder det fra Asii Chemnitz Narup.