Kommunalbestyrelsesmedlem: Martha bliver en styrke for partiet
Peter Davidsen (S), der har været medlem af kommunalbestyrelsen i tre år i Kommuneqar k Sermersooq, er glad for udmeldingen om, at den nyligt fyrede naalakkersuisoq Martha Lund Olsen overvejer at stille op for Siumut Nuuk
Det kom som en overraskelse for offentligheden, at formand for naalakkersuisut, Kim Kielsen (S), fredag eftermiddag fyrede medlem af Naalakkersuisut for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger, Martha Lund Olsen (S), der blot havde siddet på posten i knapt tre måneder.
LÆS: Kim Kielsen fyrer Martha Lund Olsen
Kim Kielsens begrundelse for at fyre Martha Lund Olsen var, at hun ville stille op til kommunivalget i Kommuneqarfik Sermersooq, da en naalakkersuisoq ikke kan have to poster, men udelukkende skal koncentrere sig om at være naalakkersuisoq.
LÆS: Kielsen styrker sin position i Siumut
Man kan mene, hvad man vil om fyringen, men én der blev glad for, at Martha Lund Olsen ville stille op til kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermsersooq var Peter Davidsen (S), der har siddet tre år i kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq.
LÆS: Martha: ”Derfor går jeg ind i kommunalpolitik”
– Jeg mener, at det vil blive en styrke for partiet Siumut Nuuk, hvis hun vælger at stille op. Hun har opnået rigtig meget som naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, ikke mindst med hensyn til de handikappede, siger Peter Davidsen.
- Hun vil være rigtig god for os i Siumut Nuuk, og jeg er sikker på, at valgkampen bliver en tak bedre, hvis hun er med. Jeg vil være rigtig glad, hvis hun stiller op, men jeg ved ikke om hun allerede har besluttet sig.
- Det er noget, som hun selv skal beslutte inden den 5. februar, som er fristen for tilmelding af kandidater, og som Siumut Nuuk i sidste ende skal tage stilling til, siger Peter Davidsen videre.
Læs også Peter Davidsens vurdering af, om Martha Lund Olsen (S) kan udfordre Asii Chemnitz Narup (IA) på borgmesterposten i Sermitsiaq: